En rødgrøn Sisyfos-opgave
Så skal vi til det igen i oppositionen. Som en anden Sisyfos skal vi atter forsøge at rulle stenen op ad bjerget eller i det mindste Frederiksberg bakke. Desværre føles stenen efter valget kun tungere, og bakken en smule stejlere.
Hvilket dog får mig til at tænke på, at en tidligere statsminister og bilagsekvilibrist for ikke så længe siden citerede Rudyard Kiplings digt med titlen ’If’. Anden strofe lyder i norsk oversættelse:
Hvis du kan ta din tørn og ikke gi opp, /
men sette inn hver fiber i din kropp /
og holde ut når alt forstummer i deg /
unntagen viljens røst: ‘Gi aldri opp’
Og det agter vi ingenlunde at gøre i SF. For os er Sisyfos-stenen symbolet på vores utrættelige arbejde for at sikre en kommune: Hvor fællesskab går forud for den egoistiske individualisme. Hvor visionen om lighed går forud for mantraet om at enhver er sin egen lykkes smed, og så må du ellers klare dig selv. Hvor økonomisk ansvarlighed betyder langtidsholdbare valg med fokus på helheden, i modsætning til kortsigtede snuptagsløsninger der giver det ud for at give varme i bukserne, men som mest af alt svarer til at tisse i dem. Dem som har prøvet det vil kunne bevidne, at det ikke hjælper – med mindre man da gør det i en våddragt.
Desværre kom der især ved sidste år budgetforhandlinger pres på vores arbejde, og det ser nu kun værre ud efter valget. Men som de positive mennesker vi er i SF, tænker vi da bare, at desto større udfordring det er at overbevise flertallet om at gøre det bedre for børnene, de socialt udsatte, miljøet, klimaet, kulturen, medarbejderne og demokratiet, desto større vil glæden i den sidste ende ved at lykkes med at skabe en bedre kommune. Der skal to til tango. I SF vil vi gerne danse så længe vi også får lov til at føre. Men vi frygter at der er nogen der har mere fokus på at forføre. Sådan endte det jo desværre sidste år.
Skatteforførelse
For skruer vi tiden tilbage til for et år siden. Ja, så erindres en situation, hvor vi i SF gjorde alt hvad vi magtede for at råbe vagt i gevær. Alligevel valgte I på højrefløjen at hutle jer igennem et kludetæppebudget der med et skatteindtægtstab rummede en dyb økonomisk uansvarlighed. Men hvad gør man dog ikke for at klamre sig til tronstolen. I SF skilte vi os derimod ud fra andre partier ved at fremsætte et alternativt budgetforslag der til fulde respekterede behovet for nødvendige usikkerhedspuljer og likviditet.
Allerede i december 2013 før budgettet overhovedet trådte i kraft, måtte der holdes snor i det via ’kompenserende foranstaltninger’ – hvilket for de uindviede er forvaltnings new speak for besparelser. Og nu er direktionen på rådhuset klar i mælet. Over for os politikere er det blevet anskueliggjort, at der er ubalance i budgettet i årene 2015-17 i og med at kassen reduceres med over 200 millioner kr. Kommunens strukturelle balance er således knap tilstrækkelig til at understøtte muligheden for gældsafvikling og en fuld udnyttelse af de udstukne anlægsrammer.
Den sænkede indkomstskat og dækningsafgift for erhverv koster i alt kommunekassen over 200 mio. kr. frem til 2018. Under budgetdebatten noterede vi os i SF, at højrefløjen reelt famlede sig frem i blinde, og i den sidste ende måtte betale langt mere end de først regnede med for at sætte skatten ned, med det der for langt de fleste har en minimal betydning for privatøkonomien. En kontanthjælpsmodtager over 25 uden børn fik ca. 25 kr. mere om måneden. En indtægt på 450.000 kr. gav ca. 100 kr. mere pr. måned. Hvorimod en lønindtægt på 2 millioner gav mellem 330 og 500 kr. mere. Oppebar man en løn som en bestyrelsesformand i Danske Bank ville man kunne hæve yderligere måske 40.000 kr. om året.
Hvis man så bare, ville støtte SF’s forslag om at hæve rådighedsbeløbet for de fattigste kontanthjælpsmodtagere og ældre.
Kort fortalt, var det en ulighedsforstærkende beslutning båret af ideologisk dogmatik og ikke økonomisk stabil tænkning.
Det er bl.a. manglen på disse over 200 millioner i kommunale midler, der nu medfører en økonomisk ubalance der meget vel kan have negativ effekt for vores fælles fremtid på Frederiksberg. Nødvendige anlæg kan måske ikke finansieres og kommunens enorme gæld kan muligvis ikke afdrages i den mest fordelagtige takt.
Man skulle mene, at man som repræsentant for Konservative, Venstre, Radikale Venstre og Liberal Alliance burde sidde tilbage med en dårlig smag i munden på det jeg sidste år titulerede Casino Frederiksberg. Men jeg tvivler, for målet helliger tilsyneladende midlet hos højrefløjen.
I det mindste må det dog betyde, at der ikke er nogen anstændige partier der ved deres fulde fem kan foreslå yderligere kasseudskrivninger i form af en grundskyldssænkning.
Højrefløjen håber ved valgtid, at borgernes hukommelse kun går til det nylige budget. Så nu er der behov for at I borgere gør denne forudsigelse til skamme, og husker konsekvenserne af deres skalten og valten med Frederiksbergs økonomi. Men måske har højrefløjen endnu en forførelse i ærmet.
SF’s prioriteringer og visioner
I SF gik vi til valg på, at:
• Frederiksberg skal være byen for børn og unge
• At Frederiksberg skal gå forrest i klima-, miljø- og trafikpolitik
• At Frederiksberg skal have en værdig social- og ældrepolitik
• Og at Frederiksberg skal have et levende kulturliv og en vifte af fritidsmuligheder
Derfor vil det overordnet set naturligvis være disse områder vi vil prioritere i budget 2015. Vi har tænkt os at fremlægge flere flotte pakkeforslag for de øvrige partier, og der er plads til dem alle under træet. De er nemlig fuldt finansierede. I modsætning til højrefløjen ønsker vi ikke at udhule kommunens økonomiske stabilitet og råderum.
Folkeskolen i en ny tid
Vi politikere elsker at tro på, at den nye reform har fået en ny start her på Frederiksberg. Flere ting ser da også ud til at finde sit leje, hvorimod andet tager mere tid. Fagskel skal nedbrydes hvor det giver mening og så alle får det bedste ud af hinanden. Men med opmærksomhed på, at en pædagog skal være en god pædagog og ikke en dårlig lærer. Understøttende undervisning skal finde sin form, og ikke være lektiecafé uden lektiehjælp.
I SF havde vi gerne set at reformen havde været ført ud i livet under en lokalaftale her på Frederiksberg. Det har kunnet lade sig gøre i andre kommuner. En af disse har bl.a. nu glæde af ’Danmarks bedste lærer’ som tidligere var ansat her hos os. Men vores beslutningsforslag nød kun støtte fra Enhedslisten. Vi helmer dog ikke, og alle de tillidsbaserede tiltag vi præsenteres for på skolerne vil få vores umiddelbare opbakning.
Som overordnet sigtepunkt hørte jeg for nylig en skoleperson formulere, at det var håbet at specialskoler var nedlagt engang i fremtiden. Vi var dog enige om at det nok hverken ville ske i hans eller min levetid, og måske aldrig så længe læring foregår i skoler, og ikke via ledninger til hjernen.
Men målet er rigtigt, ikke fordi vi kan spare midler, men fordi det er menneskeligt at tænke i fællesskaber, hvor alle får det bedste ud af hinanden. Men for at nå nærmere målet skal vi sikre fokus og investere i det. Nye pædagogiske ledere skal kunne påvise, at de forstår og brænder for inklusionen, og lærerne skal have den støtte der er nødvendig for at blive bedre til at få et klasserum med inklusionsudfordringer til at fungere. Det vil være en udfordring:
• at få informeret om – og inddraget forældrene i inklusionsarbejdet
• at øge samarbejdet mellem faggrupperne samtidig med at forberedelsestiden er blevet mindsket
• at PPR-personalet skal gå fra at være eksperter til at blive rådgivere for lærere og pædagoger
Børnenes budget
I SF er vi overbevist om at dette i høj grad bør blive børnenes budget. Vi lancerer derfor en børnepakke, som foruden en inklusionspulje indeholder ønsket om at vi arbejder videre på visionen om en velfungerende skolemadsordning med fokus på sundhed og fællesskab. Vi ved at det har en solid effekt på indlæringen. Vores drøm er et lokalt og meget gerne socialøkonomisk driftet storkøkken, hvor især borgere med problemer udover ledighed vil kunne være en central styrke.
Børnepakken indeholder derudover ønsket om at sikre bedre normeringer i vores daginstitutioner. Vi skal investere tidligt i vores børns læring og trivsel for at give dem endnu bedre muligheder for at få et godt skoleliv. Og pakken indeholder et fortsat fokus på socialrådgiverindsatsen på skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Højrefløjen ville ikke være med til at løfte området i dette års budget. I 2015 og frem kan de dog umuligt komme uden om det.
Det er ikke umuligt, at SF på Christiansborg får tilkæmpet sig midler til inklusion og normeringer i finansloven. Skulle det ske vil vi sikre os, at de bliver inden for området og ikke bare tilgår kassen. Finansieringstilskud til børn såvel som til sociale udfordringer skal ikke gå til at finansiere skatte- og grundskyldssænkninger, hvilket jeg da også har tænkt mig at fortælle regeringen.
En socialt omsorgsfuld kommune
Eftersom SF i de seneste budgetter har søgt at holde fanen høj som kommunens sociale ansvarlighed, er det ikke overraskende, at SF’s anden pakke er en socialpakke. Den indeholder et løft på overførselssiden ift. et rådighedsbeløb der fortsat ligger markant under det man byder folk i København. Derudover ville det betyde meget med en socialrådgiver på værestederne, lørdagsåbent i Café Paraplyen og en åbning af kolonibygningerne for socialt udsatte i perioder hvor de ikke bruges af skolerne. Hvorfor skal de stå tomme, når de kan bringe medborgere med færre muligheder en glæde i livet?
En ægte grøn kommune
Som I ved har vi i SF store ambitioner for Frederiksberg på det grønne område. Vi har accepteret at vi først kommer i nærheden af at blive de bedste når der er sket et systemskifte, men på vejen dertil vil vi løfte hvor vi kan. Cykelstinettet skal fortsat udbygges, og vi vil fortsat kæmpe for et trafikhierarki for den kommunale planlægning, hvor hensynet til cyklister, fodgængere og den kollektive trafik altid går forud for de motordrevne transportformer. Det nylige parkeringsforlig uden SF levede slet ikke op til vores forhåbninger. Flertallet var nemlig rystende nervøse for at skrue på de knapper der kunne have gjort Frederiksberg grønnere og sikret den nødvendige parkeringsplads til vores egne borgere. På trods af et relativt lavt bilejerskab vil man bare skabe flere parkeringspladser og trække flere forurenende biler til. Vi er begejstrede for underjordiske parkeringsanlæg, men hvorfor skal de som det er flertallets tanke på Grundtvigsvej være af en størrelse der opfordrer til bilkørsel frem for kollektiv transport og cyklisme. Vi skal have en cykelsti, men tror flertallet at flere biler i det snævre område vil gøre trafikken mere sikker?
Vores klima- miljø- og trafikpakke indeholder desuden tiltag vedrørende miljørådgivning, solceller og ladcykler foruden, at vi ikke opgiver visionen om en cykel og gangbro over Metroen mellem Eversvej og Emil Chr. Hansens Vej.
Yderligere pakker
I SF brænder vi for et fortsat fokus på Frederiksberg Kommune som en omsorgsfuld arbejdsplads. Vi foreslår mere forebyggende fysioterapi i form af tiltag direkte på arbejdspladsen med fokus på ergonomi og direkte behandling samt arbejdsulykker. Men også stress er det vigtigt at sætte ind over for.
Vi forudser stigende sygefravær, især langtidssygemeldinger, hvis effektiviseringer ikke følges af den rette opmærksomhed og ikke mindst tilførsel af flere hænder der, hvor arbejdsbyrden er for voldsom. Her har især jobcentret SF’s fokus.
Den tillidsbaserede ældrepleje vil vi atter søge flertal for – i form af et projekt.
En borgerrådgiver står fortsat højt på listen, ligesom kulturen har vores naturlige opmærksomhed.
Sisyfos udførte sit straffearbejde i dødsriget Hades. Selvom SF er i opposition på Frederiksberg tåler det naturligvis ikke sammenligning.
Vi er fortrøstningsfulde, for som den franske forfatter Albert Camus gjorde det, kan man også betragte Sisyfos som oprøreren mod tilværelsens absurditet. Han ved at stenen vil trille ned igen, men i bevidstheden om dette overtager han sin egen skæbne og gør guderne overflødige, samtidig med at han kan sanse bjergets og omgivelsernes skønhed. Det svarer således lidt til at være SF her i enklaven.