For nylig repræsenterede jeg SF ved Danmarks Biblioteksforenings årsmøde på Kulturværftet i Helsingør. Her blev det ikke overraskende ofte slået fast, at bibliotekerne spiller en vigtig rolle i det moderne vidensamfund. På trods af udsagnets mantraagtige karakter, er jeg ikke det mindste uenig. Folkebibliotekerne spiller og bør fortsat spille en central rolle i sikringen af et samfund med lige og lettilgængelig adgang til viden, og som en institution der konstant gør alt hvad der står i dets magt for at udvide læselysten, vidensbegærligheden og informationstilgængeligheden i vores samfund.  

Både på Frederiksberg og i resten af landet oplever vi nu et spændende fokus på videreudvikling af bibliotekernes rolle, og på de tiltag der er nødvendige for at fastholde deres betydning i et samfund i massiv udvikling på vidensområdet. To ud af tre danskere benytter folkebiblioteket. Udlånet af fysiske materialer er faldende, mens benyttelsen af digitale tilbud er i kraftig vækst. Et centralt fokus er da også at finde den rette balance mellem hvordan bibliotekerne både rykker si g med samfundet og øver positiv indflydelse på samme. Vi skal ikke være berøringsangste over for at formidle materialerne på nye måder, så længe det appellerer til borgerne og motiverer til livslang læring.

På Frederiksberg, hvor Kultur- og Fritidsudvalget har nedsat en arbejdsgruppe med et kommissorium, vil vi især skulle forholde os til spørgsmålet om såkaldt ’åbne biblioteker’. Dvs. filialer der får udvidet deres åbningstid, men i en form der enten rummer minimalt opsyn og ikke decideret betjening, opsyn ved hjælp af frivillige, eller simpelthen betyder et bibliotek uden andre end besøgende der har fået adgang via sygesikringsbevis og kode. Jeg er overbevist om, at det vil finde en god form på Frederiksberg.

I SF er vi af den overbevisning, at markedet ikke kan levere det samme som folkebibliotekerne. Markedet vil med hensyn til menneskelige ressourcer altid være begrænset af profitjagten, hvilket også vil begrænse visionen om tilgængelige biblioteker – for alle. Altså både indvandreren der skal forbedre sit danske, skole- eller gymnasieeleven der skal lave opgave, barnet der skal opleve de bøger som forældrene evt. ikke har råd til, og den ældre der skal have hjælp til at forstå NemID og oprette en mailkonto.

Bibliotekerne kan gøre meget for positivt at understøtte både den personlige læring og den medborgerskabsmæssige udvikling via læring, oplevelser, deltagelse og aktiv skabelse. Men det kræver mod til videreudvikling af organisation og kompetenceudvidelser hos de ansatte, at sikre denne rolle i fremtiden. Modet og lysten har vi i SF, og jeg tror ikke, at vi står alene.