På hvilket niveau vurderer borgmesteren, at IT-kompetencerne hos kommunens ansatte er, både generelt og specifikt inden for de forskellige områder og afdelinger?
Hvilke tiltag gøres der lokalt på de forskellige områder og afdelinger for at sikre og evt. teste, at IT-kompetencerne er tidssvarende og opdaterede?
Mener borgmesteren, at der kunne være behov for at få kortlagt IT-kompetenceniveauet hos kommunens ansatte, og efterfølgende iværksætte opkvalificering, hvor det skulle være nødvendigt?
Begrundelse:
Vi befinder os i en digitaliseringstid, og hvad vi ønsker fra borgerne, skal vi også som kommunal arbejdsplads være i stand til at leve op til og levere.
Vi befinder os som bekendt også i en effektiviseringstid, og netop på IT-området kan der være god fornuft i at sikre, at medarbejderne arbejder mest hensigtsmæssigt foran PC-erne. Det modsatte vil ihvertfald ikke være formålstjenligt.
På baggrund af svarene på de stillede spørgsmål vil SF vurdere, om det er nødvendigt at stille et decideret forslag om iværksættelse af tiltag på området.
Balder Mørk Andersen, Rådmand for SF