Lad mig starte med et spørgsmål fra politiker til borger i Frederiksberg Kommune: ”Mener du, at du har gode muligheder for at påvirke de politiske beslutninger, der tages på Rådhuset?”
Er svaret ja, må du endelig lære fra dig, men er svaret nej, bør du læse videre.
I SF har vi et håb om, at vi i fællesskab kan skabe en kommune, hvor borgerne gives plads til at være medborgere. For nuværende er det de ’professionelle’ der er ved roret, og borgerne er blevet til forbrugere. Men hvilken viden er der mest brug for: ’faglig viden’ eller ’hverdagsviden’. Svaret er selvfølgelig begge dele, og det er netop derfor, at vi skal have de to vidensformer til at mødes, så flere føler sig hørt og reelt inddraget i processen.
Det vil desuden føre til, at vi får flere borgere, der tager ansvar, og som er med til at udvikle velfærden i et aktivt civilsamfund. I den sidste ende vil flere tænke i forpligtelse end bare i rettigheder, når vi får skabt en mere ligeværdig relation, hvor borgernes ressourcer anerkendes.
Jeg vil vove den påstand, at vi på Frederiksberg, på trods af en sund frivillighedskultur, har masser af menneskelige ressourcer, som ikke udnyttes. Hvis vi får mere fællesskab og mindre individualisme, bliver vi alle vindere.
For at opnå dette bør borgerne høres og inddrages tidligere i beslutningsprocessen. Vi skal væk fra debatmøder, hvor politikerne sidder i et panel på scenen og forsvarer det, der allerede er besluttet. I stedet skal vi have tidligere dialogmøder, hvor ligeværdigheden er i højsædet, og hvor vi i fællesskab kan tage afsæt i åbne spørgsmål som fx: ”Hvad er et godt børneliv? eller ”Hvad skal der til for at skabe rammerne for en god alderdom?”.
Borgerinddragelsen skal være bedre på Frederiksberg og ske, når det kan gøres ordentligt, og ikke blot når det bliver til brød og skuespil. Det er en generel mental- og adfærdsmæssig kulturændring, der er nødvendig for at udvide demokratiet.
Demokrati tager tid – men i SF er vi parate til at afsætte denne tid.
(Bragt i Lokalavisen Frederiksberg d. 24. marts 2011)