Der tegner sig et billede af, at Frederiksberg Hospital inden for en årrække må lukke. Undtaget er dog Psykiatrisk Center Frederiksberg, og der er i det mindste grund til at være glad for, at det fortsat skal være på området.

I den perfekte af verdener, hvor økonomiske kriser ikke fandtes, og hvor penge til behandling af syge kunne plukkes fra træerne, havde jeg og de tre andre medlemmer af SF’s gruppe på rådhuset ligeledes fundet stor glæde af fortsat, at have et på flere områder kompetent nærhospital, som det på Frederiksberg. Vi ved, at mange med rette har stærke følelser for den nære tryghed, som hospitalet har givet, og at generationer af ansatte har lagt sig i selen for at levere behandling og pleje af god kvalitet.

Men som lokalpolitikere på Frederiksberg bliver vi også nødt til at forholde os til, at det er politikerne i Region Hovedstaden, der hvad enten man kan lide det eller ej, har beslutningskompetence over hospitalsvæsenet i regionen. Man må derfor også acceptere, at det er disse politikere, der har arbejdet mest indgående med problemstillingen.

Jeg vil som oftest være villig til at udvise forståelse for politiske beslutninger, når de er truffet med øje for helheden – og det bedste for så mange borgere som muligt. I regionen har man ønsket at give alle nuværende og fremtidige borgere i Region Hovedstaden mulighed for kompetent og specialiseret hospitalsbehandling, ud fra ønsket om en holdbar økonomi og sikkerhed for faglig videreudvikling. Det er værd at notere sig, at regionen har måttet løfte et ansvar for det samlede hospitalsvæsen i regionen, og derfor har fundet en fusionering af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital nødvendig.

Jeg mener desuden, at man bør huske på, at VK-regeringen med støtte fra DF langt fra har udvist den rette omsorg for de offentlige hospitaler. De private er desværre blevet tilgodeset med overbetaling af den tidligere sundhedsminister og nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det har ikke gjort den økonomiske situation nemmere.

Hvis der ovenpå ærgrelsen over, at Frederiksberg Hospital efter en årrække vil være væk, alligevel skal ses fremad, kan man glæde sig over det store potentiale som hospitalsmatriklen rummer. Det er en oase af muligheder til gavn for borgere på Frederiksberg og såmænd også i København. Her kan der være plads til både miljørigtige boliger og kollegier, daginstitutioner, iværksætterhus, sundheds- og lægehus, detailhandel, kultur, sport og urban idrætsudfoldelse à la Plug N Play i Ørestaden.

Rædselsscenariet er, at matriklen kommer til at udvikle sig til et goldt erhvervsbygningskompleks tilsat dyre liebhaverlejligheder. Det vil være en byudviklingsmæssig katastrofe, og det er der ingen der vil være tjent med efter en så tung og kompliceret beslutning.

(Lokalavisen Frederiksberg d. 27. maj 2010)