Beslutningsforslag vedr. udliciteringens konsekvenser

Forslag til beslutning:
”På baggrund af de hidtidige erfaringer med konkurrenceudsættelse af kommunens serviceområder gennemfører forvaltningen en evaluering af erfaringerne hermed, med henblik på at belyse udliciteringernes konsekvenser for områderne:

• Økonomi
• Borgertilfredshed
• Brugertilfredshed
• Faglig kvalitet
• Medarbejdertilfredshed
• Miljø

Begrundelse:
Det er SF’s opfattelse at arbejdet med konkurrenceudsættelse og udlicitering af kommunens serviceområder bør hvile på et vidensbaseret grundlag. SF kan umiddelbart tilslutte sig ønsket om at reducere omkostningerne forbundet med serviceproduktionen, men er samtidig fast besluttet på nøje at følge udliciteringens konsekvenser.

Stillet for SF af Rådmand Balder Mørk Andersen