I Lokalavisen d. 21. december fremkom de konservatives Nils-Ole Heggland med en noget alternativ julehilsen til SF – Socialistisk Folkeparti. Og, ja det er med fuldt overlæg at jeg benytter mit partis fulde navn, eftersom Heggland på linje med de borgerliges politiske ordførere på Christiansborg, føler sig som klassens fnisende frække dreng når han tager ordet ’socialistisk’ i sin mund. Jeg vil dog foreslå Heggland, at vie mere af sin tid på at udrede forvirringen om den konservative ideologi som den er kommet til udtryk i hans parti de sidste par år.
SF’s vellykkede kommunalvalgskampagne var medvirkende til at skaffe partiet en solid fremgang på landsplan og her på Frederiksberg, hvor vi fordoblede vores mandattal. Det er fuldt forståeligt at Heggland finder grund til at ærgre sig over dette, men at han orker at bruge tid på, at et billede af SF’s formand Villy Søvndal indgår i kandidaternes pjecer går over min fatteevne. I min flyer fremtrådte mit eget billede på forsiden, og spidskandidaten og Søvndal på midtersiderne. At anskue dette som et problem, betragter jeg mere som et udtryk for, at Heggland i modsætning til os i SF, ikke føler sig lige så velrepræsenteret af sin egen partifor’mand’. Men man må da derimod håbe, at Heggland finder det upåklageligt, at hans eget parti førte en ekstremt borgmesterfikseret kampagne.
Hegglands kritik af SF-kandidaternes visioner for Frederiksberg, må bero på en mangelfuld orientering i valg- og visionsprogram, pjecer, hjemmesider og læserbreve. Men det er dig tilgivet Nils-Ole, for du skal nok få rig lejlighed til at høre det gentaget i udvalg og byrådssal de næste fire år. At SF generelt har fokuseret på bedre daginstitutioner, en ambitiøs klima- og miljøpolitik samt en styrket socialindsats er en prioriteringssag. Men det er grundlæggende et billede på de huller som under VK-regeringen er blevet gravet i vores samfund, og som rigtig mange kommuner derfor er fælles om at skulle reparere.
Nu hvor Heggland selv har taget handsken op med et fokus på andres valgkamp, og faktisk får et svar ud af det – så vil jeg da selv benytte lejligheden til at påpege det mærkværdige i, at det her i kommunen i modsætning til i flere andre kommuner er tilladt, at hænge partivalgbannere over de kommunale veje. Det bruges ellers normalt kun til kommunale trafik- og sundhedskampagner mm., men når de konservative i særdeleshed gør brug af denne mulighed udviskes billedet af hvad der er kommunalt råderum og hvad der er konservativt partivirke på Frederiksberg. Ydermere risikerer man en underminering af det der bør kunne bestå som værende saglige kommunale kampagner. Det er således helt omkostningsfrit for et parti at ’låne’ en kampagneblåstempling via kommunes image, men det er derimod med til at udvande selvsamme kommunes identitet. Det ser jeg personligt mere frem til at tage en debat om på Rådhuset.
Netop på Rådhuset tager vi i SF meget gerne et medansvar for et bredt og konstruktivt samarbejdende miljø, og jeg vælger derfor afslutningsvis at betragte Hegglands ihærdige fokus på SF’s kampagne som et udtryk for, at han og de andre konservative anerkender, at vi vil være en uomgængelig medspiller på Frederiksberg i mange år frem.
(Lokalavisen Frederiksberg d. 7. januar 2010)