Prostitution er også et socialt problem, der skal mindskes på Frederiksberg. Som borger har du sikkert bemærket et eller flere af de adskillige bordeller, som ligger i kommunen. Nogen er skjulte for de borgere, der ikke vælger at købe sex hos prostituerede, mens andre blot er camoufleret som massagesteder. Fælles for dem alle er dog, at der bag de nedrullede gardiner befinder sig kvinder – idet mandlige prostituerede hovedsagelig kører escortprostitution – der dagligt ikke ser nogen anden udvej end at stille deres krop til rådighed for danske mænds lyst. 14 % danske mænd har købt sex hos en prostitueret, og af disse godt 300.000 mænd er de 100.000 at betegne som vanesexkøbere. Rent faktisk er det kun 8 % af køberne, der ser prostitution som deres eneste middel til at få sex, og hele 83 % lever endda i et fast forhold.

Det er potentielt dybt skadeligt at leve et liv i prostitution. 75 % af de kvinder der har været i prostitution får skader af det, og for 25 % er der tale om svære af slagsen. Eksempler på skader er depression, social angst, problemer med nære relationer eller ligefrem post traumatisk stress syndrom (PTSD). Og dertil kommer sliddet på kroppen og underlivet. Ydermere lider prostituerede under social isolation og marginalisering, herunder specielt i forhold til arbejdsmarkedet.

Kort sagt tilhører de prostituerede en særligt udsat gruppe i vores samfund, og lokalt her på Frederiksberg. De skal have al den støtte de kan få til, at se andre udveje end langsomt at lade sig nedbryde af sexkøbere. Og de skal støttes maksimalt i at få begrænset de potentielle skader på krop og sjæl.

Kommunalt bør vi opprioritere med opsøgende rådgivning, og hjælpe de prostituerede til at komme ud af deres økonomiske, sociale og sundhedsmæssige problemer. Til at begynde med via anonyme brobyggersamtaler med en fremover fast og fagligt opkvalificeret kontaktperson førende til en personlig handlingsplan.

I Socialudvalget på Rådhuset er man i færd med at behandle et udkast til kommunens udsatte politik. I den forbindelse er det bekymrende, at forvaltningen i sit udkast ikke synes at betragte prostitution som værende en central del af udsatteområdet. Jeg tvivler på, om det borgerlige flertal vil agere tilpas proaktivt til at få styr på problematikken, og kan derfor love at jeg i en kommende kommunalbestyrelse vil arbejde på, at få iværksat en generel redegørelse om prostitution på Frederiksberg.
  
Sex er ikke en menneskeret for nogen, og ingen bør skade andre og slet ikke for egen seksuel tilfredsstillelses skyld. Men al den tid det foregår omkring os, skal vi aldrig lukke øjnene og Frederiksberg bør være en socialt ansvarlig kommune, der gør alt, hvad der står i dens magt for, at mindske prostitutionens omfang samt hjælpe de prostituerede.

(Frederiksberg Bladet d. 29. september 2009)