Hvordan kan det være, at det er en afstemning vedrørende arverækkefølge i kongehuset der skal til før de borgerlige føler sig parate til at tale om ligestilling?

Jeg må sige, at jeg har undret mig over, at denne vinkel ikke har spillet nogen større rolle i den offentlige debat inden søndagens afstemning om tronfølgeloven.

For sikke nogen skåltaler denne afstemning har kastet af sig. Statsminister Lars Løkke sagde således i dagens grundlovstale:

“Vi skal også på det punkt vise, at vi er et land, hvor kønnenes ligestilling er noget, vi skatter og opfatter som ukrænkeligt og naturligt”
“Jeg har selv en datter, som er både smuk og dygtig. Og hun skal vokse op i en sikker viden om, at hun er ligeså meget værd som sine brødre. Både i mit hjerte og under dansk lov. Det samme bør gælde kongehusets prinsesser. Min opfordring skal derfor være: Husk at stemme på søndag. For ligestilling i retten til at arve tronen. For ligestilling som et vigtigt princip i det danske samfund. For fremtidige prinsesser. For alle danske kvinder.” (Kilde: Berlingske)

Tak skæbne – kongehuset – en grundlæggende udemokratisk konstruktion, skal altså være løftestangen for ligestilling i Danmark. Først når ligestillingen er gået igennem prinsesser, kan den komme til ‘almindelige’ danske piger og kvinder.

Når man tænker over, at kongehuset rummer mennesker der i vid grad får determineret deres skæbne i det øjeblik de fødes – ja så synes det at være et lidt for stort ansvar at lægge på den monarkiske konstruktion. Netop kønsmæssig rollefastholdelse er jo om noget symbolet på ligestillingens modpol.

Derfor er danske piger og kvinder, samt drenge og mænd ilde stedt:

• hvis det er gennem kongehuset der skal blive indført ligeløn.
• hvis det er gennem konger og prinser, at der skal komme øremærket barsel til fædre.

En forklaring på hele denne misere kan være, at de borgerlige mener, at ligestillingen i vores samfund kun behøver at blive indført i det samme tempo som den evt. ændring af arvefølgen i kongehuset bliver relevant – dvs. måske om ca. 80 år, hvis pludselige dødsfald undgås.

Det er lang tid at vente på ligestilling. Men regeringen håbede vel på, at debatten om både ligestilling, monarki og Grundlov efter afstemningen ville kunne blive lagt tilbage i arkivskabet.
Ihvertfald er Statsministeriets kampagne-konto med øremærkning til ligestilling nu brugt op i en rum tid. At tænke sig, at de penge blev fyret af på en kampagne vedrørende monarkiet. Det mest positive der er at sige om dette, må da være, at fokus i det mindste blev rettet mod en minoritet i det danske samfund med tydelige ghettoproblemer.