Gratis mad i skoler og daginstitutioner er sund forebyggelse

I sidste uge fik vi for alvor kvalificeret debatten om sundhed og social baggrund. Da udsendte Statens Institut for Folkesundhed (SDU) nemlig antologien ”Social ulighed i sundhed blandt børn og unge”. Forskerne har leveret viden og forslag til forebyggelse. Nu må man forvente at politikerne reagerer med handling.

Sagen er nemlig alvorlig, for som det dokumenteres øver den ulige sociale baggrund indflydelse på børns sundhed lige fra graviditeten, og op igennem ungdomsårene.

Til Dagbladet Arbejderen d. 10. januar anfører sociolog ved SDU og medredaktør til antologien, Anette Johansen, at: ”Børn fra hjem præget af lav uddannelse og social status spiser mindre frugt og grønt, rører sig mindre, har oftere daglig hoved- og mavepine og ryger mere”. Derudover påpeger hun, at hver syvende 11-årig i den laveste socialgruppe ikke spiser grøntsager dagligt, hvorimod det for jævnaldrende i den højeste socialgruppe kun gælder for hver tredje.
Frugt og grønt er relativt dyrt for en lavindkomstfamilie, som da ofte må undlade at sætte det på indkøbssedlen. Det samme gælder for fritidsaktiviteter med nødvendigt udstyr, som i mange familier betragtes som unødig luksus. Alt sammen bidrager det til en mindre sund opvækst.

Det siger sig selv, at hele samfundsøkonomien senere vil blive belastet af den ringe sundhed. Og når den så oven i købet har social slagside, vil det i ringe grad ramme borgere der selv vælger at betale for deres private behandling.
Et åbenlyst landspolitisk tiltag må være lanceringen af ’grøn moms’, så alle gives mulighed og øget incitament til at købe sundt. Desuden bør det i endnu højere grad sikres, at børn fra familier med begrænsede midler får mulighed for gratis idræt via klippekort til kontingent.

På Frederiksberg, hvor der som bekendt er råd til yderligere skattelettelser, er vi givet alle muligheder for at gå forrest i kampen for folkesundheden og det gode børneliv, ved at tilbyde gratis og økologisk sund mad i skoler og daginstitutioner.
På tre af kommunens skoler var børnene i september og oktober så heldige, at få lov til at deltage i Fødevareministeriets forsøg med gratis frugt, kaldet ’Frugtkvarter’. Flere undersøgelser peger på, at skolefrugt er en god metode til at øge børns frugtindtag. Tiltaget var en succes, der også tydede på, at børnenes indlæringsparathed øgedes. På de tre skoler er man efterfølgende gået over til en brugerbetalt ordning. Desværre er mange børn nu faldet fra, og på alle tre skoler ligger tilmeldingsniveauet under 30 %.

Sund livsførelse kræver nemlig overskud på alle måder. Det er nu dokumenteret hvad det betyder for børns sundhed, når deres opvækst ikke giver dem denne mulighed. Tilbage er blot at spørge:

Hvornår lader de borgerlige børnenes tarv tælle mere end ideologisk stivsind?

(Bragt i Frederiksberg Bladet d. 22. januar 2008)