Det bedste er med stolthed at sige: ”Jeg er SF’er”.
At kæmpe for frihed og fælleskab,
ligestilling og de socialt marginaliserede,
for etnisk forståelse og ikke misforståelse,
for sunde børn i grønne skove,
for børn i form, og ikke syg test-reform.
 
Det bedste er, at vi er røde og grønne,
og kæmper for løvfrøen og den hjemløse,
som viser initiativ med ”Hus forbi”, og
solidaritet med kammeraten der mangler til en øl.
Det værste er, at det kan være lidt svært, at få formidlet sammenhængen.
 
Det bedste er, når Villy gennemhegler Fogh, og andre farlige ministre.
Det værste er, at så få ser det.
Det bedste er, når vores sikkerhedspolitiske analyse, og kritik af Irak-krigen viser sig at være mere holdbar end Teflon-Fogh.
 
Det bedste er, vores nuancerede syn på politik.
Når vi er dygtige opportunister, og taler i øjenhøjde med vælgerne.
Det værste er, når vi forudsætter, at de ser – hvad vi ser.
 
Det bedste er, et skabende, skarpt kommunikerende og lyttende,
fremtidigt HB, der tager modige og velovervejede beslutninger.
Det værste er, når nogen sætter sig selv over partiet, og hellere taler i pressen end med HB, eller selv smider hårene i SF-suppen.
 
Det bedste er, at vedtage en stærk prostitutionspolitik
Det værste er gruppens tavshed, fra den dag vores ordfører gik på barsel.
 
Det bedste er, at SF står på forskningens side.
Når vi skaber grobund for innovation og læring,
så folk kan styre robotter, og ikke selv være robotter.
Det bedste er forslag, som gratis internet til alle,
Det skaber dynamik, og nedbryder negativ social arv,
som til gengæld er det værste.
 
Det værste er, at sympatien for Dansk Folkeparti ikke er en fiktion, og at fremmedhad og Richard Ragnwalds musik er virkelige størrelser.
Det værste er, når religion gør mennesker ufri,
og formørker sindene – ja, det er det værste.
 
Det bedste er, at være kulturens parti,
at give høj og lav mulighed for, at opleve andet end den travle hverdag,
i sikker forvisning om at kulturel kapital er en uvurderlig værdi, for et innovativt samfund.
Det bedste er børneteater, provokerende kunst og smal litteratur.
Det dummeste er, at save i en af de grene, vi selv sidder på.
 
Det bedste er, at være aktiv i en stærk SF-tid.
Med klarere budskaber der gør, at man kan tro på,
at sympatien holder hele vejen ind i stemmeboksen.
Det værste er dog, at hvile på laurbærene og toppe for tidligt.
 
Det bedste er, at der i dagens Danmark, er et parti der taler til den tro på fællesskab og anti-egoisme som mange heldigvis rummer,
men som dog konstant skal revitaliseres.
Det bedste er, at vi kan tilbageerobre frihed til mennesker.