Kategoriarkiv: PROSTITUTION

Sat i bås – som liderlig abe!

SF vil arbejde for et forbud mod køb af sex. Som mand glæder det mig meget. For det betyder forhåbentlig, at der vil blive pillet ved den grundlæggende enighed om, at prostitution er en nødvendighed for at holde os liderlige aber (Læs: Mænd generelt!) i skak!

Der er nogen der påstår at sex er en menneskeret – at det er et gode at primært kvinder sælger sig selv. Dette synspunkt kan jeg på ingen måde bakke op om: Vi fødes som sociale væsner, der senere udvikler lyst – men vi fødes altså ikke med en plovmand i hånden til at betale for lystens udløsning. Det er normerne i samfundet, der lærer os, at sådan kan det gøres. Normer kan ændres ved fx lovgivning.

Hvad angår købet af andre mennesker til sex, viser erfaringer fra Sverige, at det på dette område er det helt rigtige at gøre. I Sverige har kriminaliseringen af sexkunder medført et markant fald i antallet af købere, antallet af prostituerede, antallet af menneskehandlede kvinder samt en betydelig opbremsning af nye kvinder i prostitution. Det samme ønsker SF, at vi med tiden vil opleve i Danmark. Udnyttelse af andre mennesker skal ikke være et ‘frit valgs-område’.

Danmarks nuværende prostitutionslovgivning opretholder et seksual-billede af manden som en libido-betændt gorilla, der rydder hele storby-junglen for træer, hvis ikke han får afløb for sine seksuelle drifter. Vi mænd bør spørge os selv om vi virkelig vil lægge ryg til en sådan stigmatisering. Mit håb er, at den fordomsfrie debat som SF’s beslutning forhåbentlig vil afstedkomme, kan bringe os tættere på en forståelse af hvad der er den frie, fede og lykkelige sex, og hvad der reelt set bare er overgreb på andre? En kriminalisering af køb af sex er på ingen måde et angreb på det danske frisind. Det er tværtimod et forsøg på højnelse af selv samme, samt et solidt svar på en behandling af en betændt byld i såkaldte Velfærdsdanmark.

(Politiken 10. september 2005)

Køb af sex skal forbydes

SF er et stærkt ligestillingsparti med en formand, der er erklæret feminist, og med en efterfølger der forhåbentlig følger trop. Vi arbejder for, at social ansvarlighed, ligeværd og respekt er ukrænkelige værdier, ikke bare herhjemme, men i den ganske verden. Vi er de første til at pege på, at ligestillingskampen er en samfundsopgave, og vi er i vore analyser altid bevidste om, at de sociale tilstande afspejler de skæve magtforhold, der regerer i et kapitalistisk samfund.
Derfor er det utilfredsstillende, at vi på prostitutionsområdet ikke lever op til vores politiske ansvar, men som parti bibeholder en uafklaret tavshed. Det modsatte kunne i den overståede valgkamp have medvirket til at manifestere os som et parti med en glasklar værdipolitik.

Det er ligestillingsudvalgets klare opfattelse, at vi aldrig vil opnå reel ligestilling i Danmark, Europa og globalt, så længe vi lever i en prostitutionskultur. Samfund, der til nye generationer videregiver en norm om, at det er acceptabelt at købe sig adgang til en anden persons krop, vil nemlig altid hæmme sig selv i kampen for respekt mellem ikke bare kønnene, men mennesker i al almindelighed.

I Danmark afkriminaliseredes de prostituerede i 1999. De kan herefter ernære sig med prostitution som hovedindtægtskilde, når blot de registrerer sig og betaler skat, efter at have trukket udgifter fra til fx annoncer, kondomer, glidecreme, håndklæder, blomster, lys og indtjenings-optimerende kunstige bryster. Da de prostituerede ikke har ret til at blive optaget i en A-kasse, er der alligevel ikke tale om et lovligt erhverv. Som kunde er det kun kriminelt at gå til en prostitueret under 18 år.

Hvad vi har er altså en hyklerisk lovgivning, der reelt gør staten til den største alfons. Penge, der bruges til at undervise store skolebørn i at udvise seksuel respekt for hinanden, stammer måske fra en livslang traumatiseret kvinde, der som ung blev befamlet af en voksen mand, røg ind og ud af institutioner, og som senere blev nødt til at sælge sig selv for at betale sin heroin.
Eksemplet er ikke fri fantasi, idet en stor del af de prostituerede tidligt har været udsat for fysiske overgreb og har manglet omsorg, nærvær og konstans, ligesom de rummer diffuse normer, lavt selvværd og har svært ved emotionelle relationer.

Vores sympati ligger ubestridt hos de prostituerede, og det er ikke dem, vi ønsker at ramme. De skal tværtimod have al den hjælp de kan få, til så helskindede som muligt at finde en bedre plads i samfundet. De fleste SF’ere er nok enige i, at prostitution er noget, der skal være meget mindre af. Dertil er alle enige i, at menneskehandel er modbydeligt og skal bekæmpes hårdt. Når 90 % af alle ofre for trafficking ender i prostitution er det åbenbart, at de to aspekter skal bekæmpes i sammenhæng. I Sverige har det siden 1999 været forbudt at købe seksuelle ydelser. Straffen har været bøde eller fængsel i op til 6 måneder. De første resultater viser, at det både har betydet langt færre prostituerede og en bremsning af væksten i trafficking. Samtidig er det sandsynligt, at man præger den folkelige indstilling til kønsrelationer, så den rummer mere ligeværd og respekt. Lovgivning er nemlig normsættende, og 80 % af svenskerne støtter nu denne lov. Kort sagt er det en lovgivningsmæssig løsning, der på langt bedre vis end hvad der hidtil er forsøgt, formår at fremme de mål, der er gældende for os i SF.

I Holland har man valgt at legalisere, men det har tværtimod betydet mere prostitution, mere menneskehandel og flere traumatiserede kvinder. Faktisk kan samtlige prostitutionsformer medføre samme traumeskader som hos torturofre og krigsveteraner: angst, depression, søvnforstyrrelse og stress, udover at det er fysisk farligt, følelsesmæssigt skadeligt og socialt stigmatiserende.

Når nu ingen ønsker dette for sin datter eller søster, burde man ikke tillade, at det overhovedet sker for andre. Påstanden om, at det alligevel aldrig forsvinder helt, er for os at se illegitim. Fatalisme må nemlig aldrig blive en del af vores politiske virkelighed.
Dette er ikke et puritansk angreb mod det danske frisind, men et forsøg på at skabe et samfund, hvor vi tager ansvar for hinanden og med færre sociale faldgruber.

FN’s kvindekonvention pålægger staterne at gennemføre lovgivning, der forhindrer handel med kvinder og udnyttelse af kvinder i prostitution. Danmark ratificerede den for 21 år siden. SF bør medvirke til, at der sættes handling bag de flotte ord.

(Folkesocialisten, SF’s medlemsblad)

Sex er ikke en menneskeret

I SF vil vi arbejde for et forbud mod køb af sex. Det er på tide, at den danske velfærdsstat, stikker hovedet ud af busken og aktivt modarbejder, at prostituerede lemlæstes på krop og sind. Prostitution er et udtryk for en kapitalistisk ulig verden, hvor et maskulint defineret seksualsyn skaber en verden, hvor alt er til salg, og hvor frihed for nogle betyder ret til at udnytte andre med langt færre valgmuligheder. Nogle kalder det et frit valg, men glemmer at ligheden til at vælge friheden fordrer, at vi alle gives bare de nogenlunde samme grundvilkår.

Utallige undersøgelser viser, at de prostituerede i langt højere grad end andre borgere har oplevet en opvækst fyldt af voldelige overgreb, manglende omsorg fra voksne, institutionsophold og mangelfuld skolebaggrund. Troen på, at penge kan løfte dem ud af et liv med store mangler, er gennemgående. Resultatet er et farligt liv, fyldt med stor risiko for voldelige overfald, kønssygdomme, angst, depression og søvnforstyrrelser, samt problemer med at indgå i emotionelle relationer og have et velfungerende seksualliv.
En klassisk myte går på, at prostituerede er et gode, fordi det giver alle mulighed for at få sex. Altså implicit forstået er andres sundhed underordnet den enkeltes krav på udløsning.

Det er langt hovedsageligt mænd, der køber sex – men hvilke mænd er der egentlig tale om? Claus Lautrups nye undersøgelse fastslår, at 14 pct. af danske mænd har købt sex. Af disse er kun 17 pct. enlige. Kun otte pct. af køberne ser det som deres eneste mulighed for at få sex. Langt størstedelen (71 pct.) gør det da også fordi de lige skal prøve det. Men andre ord fordi staten giver dem lov. SF vil ikke være med til at opretholde denne ‘ret’.

En anden myte går på, at prostitution forhindrer voldtægt. Altså implicit at nogle kvinder er mindre værd end andre og skal fungere som en ventil, der tager trykket af mændene. Logikken burde da være, at flere prostituerede giver færre voldtægter! Men skønt antallet af prostituerede er boomet i Danmark i de sidste 10 år, har antallet af anmeldte voldtægter ligget på ca. 600 hvert år. En undersøgelse har dertil vist, at 64 pct. prostituerede er blevet voldtaget af køberne, og 58 pct. har oplevet det mere end fem gange. I øvrigt anmeldes mange voldtægter af prostituerede ikke, eftersom der er i miljøet er lavstatus i at blive voldtaget. Gøres købet forbudt, vil frygten for at blive anmeldt gøre køberne ekstra påpasselige med ikke at optræde voldeligt, og mange kvinder vil indenfor dette aspekt få begrænset deres skader.

(Berlingske Tidende 9. september 2005)

SF vil kriminalisere køb af sex

Så skete det!
I weekenden fik vi i HB vedtaget Ligestillingsudvalgets prostitutionsprogram. Det er en stor sejr, og et vigtigt skridt fremad mod et endeligt forbud, samt skabelsen af langt bedre vilkår og muligheder for de prostituerede der af forskellige grunde ikke finder vej ud af denne alt for triste levevej.
Bedste hilsner fra en glad Balder

Ligestillingsudvalgets prostitutions-program

På SF’s hovedbestyrelsesmøde d. 3.-4. sept. i Kbh præsenterer Ligestillingsudvalget et prostitutionsprogram, indeholdende kriminalisering af køb af sex, samt flere sociale tiltag. Papiret har jeg udarbejdet sammen med Lotte Thiim Bertelsen og i sparing med udvalget. Du kan se oplægget ved at klikke på linket nedenfor!
Ligestillingsudvalgets prostitutions-program

Ønsker du at læse mere om prostitution, kan jeg henvise til alle de tekster jeg har skrevet til SF’s debatside om prostitution. Klik ind på www.sf.dk/prostitution. Her er der bl.a. både en lærerig quiz og mulighed for at debattere emnet.

En absurd præmis

Poul Erik Hornstrup (PEH) fremfører den 17. maj igen sin frygt for, at en kriminalisering af prostitutionskunden vil føre et forrået marked i armene på de kriminelle. At benytte dette som præmis med den efterfølgende konsekvens fortsat at tillade et skammeligt misbrug af prostituerede mænd og kvinder, er for mig at se absurd.

For det første er markedet allerede nu styret af kriminelle, med alfonser der kræver fliseleje og såkaldt ‘almindelige’ mennesker der deltager i menneskehandel og bordeldrift. 90 procent af ofrene for menneskehandel ender i et prostitutionsmarked, som vi i Danmark er med til at opretholde.

For det andet viser utallige undersøgelser, at kvinder i prostitution har langt større risiko for voldtægt og overfald end resten af den kvindelige befolkning. Markedet er blevet voldeligere gennem årene, men de prostituerede vil have øget grund til at anmelde vold, hvis kunden i forvejen er kriminaliseret.

For det tredje er PEH’s præmis heldigvis ikke gældende for, hvordan vi indretter vores samfund. De færreste kaldte Saddams tyranni godt, fordi kriminaliteten var minimal, og vi tillader jo heller ikke, at børn får smæk, af frygt for at mishandlingen ellers vil eskalere.

Politisk omtanke og syn på ret og rimeligt skal gå hånd i hånd, når vi indretter vort samfund. PEH’s tankegang afslører mangel på begge.

(Information 23. maj 2005)

Prostitution og narko er ikke det samme

Poul E. Hornstrup og Jesper Ib argumenterer d. 9.maj mod en kriminalisering af prostitutionskunder ved som fænomen at sidestille det med narko. Men prostitution er væsensforskellig fra narko, da det drejer sig om misbrug af medmennesker der som oftest er endt der grundet økonomisk nød. Derfor fordres der et anderledes modtræk.
Narkokriminalitet bør som nu straffes hårdt, da stofferne er sindsygt farlige for mennesker. De hårdest afhængige bør dog tildeles fri heroin, da det gør det muligt at motivere dem bedre til behandling, samt fjerner deres behov for ulovligt at skaffe penge til narko.

De bløde rusmidler som hash bør gennemgå en kontrolleret legalisering, hvor f.eks. apoteker står for salget. Dette bør gøres for at fjerne det som lukrativt kriminelt marked, undgå flere dræbte i en markedskrig og fordi stofferne ikke på nogen måde er nær så farlige som narko, men dog kræver vejledning og omtanke.

At kriminalisere prostitutionskunden er at placere det reelle ansvar for skadevirkningerne, og vil på ingen måde gøre det til et mere attraktivt marked for kriminelle, end det i øjeblikket er. Det er nemlig efterspørgslen der i første omgang mindskes og ikke udbuddet, eftersom de prostituerede heldigvis afkriminaliseredes i 1999. Markedslogikken og bedre sociale tiltag vil derpå mindske antallet af prostituerede.

(Information 12. maj 2005)

Hvem har ansvaret?

Det er umådeligt trist at være vidne til, hvordan det danske samfund i denne tid udstilles med grove voldtægter mod kvinder og seksuelle overgreb på mindreårige. Det er afskyvækkende og kan ikke tolereres.
Den øgede fokus kan dog give tavse ofre mod til at stå frem og rumme kimen til et opgør med landets hykleriske prostitutionslovgivning og dens normsættende rolle.
Man kan dog frygte, at politikere snarere vil score populistiske point ved refleksmæssigt at kræve en udvidet strafferamme.
Det indebærer en risiko for en ureflekteret mandestigmatisering, der kan føre til utrygge arbejdsvilkår for mandlige pædagoger. Og samtidig fastholdes det ligestillingsmæssige urimelige faktum, at faderen er den klart svageste part i sager om forældremyndighed og samvær.

Desuden er der grund til at være varsom med at plædere for pædagogiske tiltag, der hindrer, at drenge (og piger) leger røvere og soldater, brydes på gulvet eller spiller høvdingebold for at af-maskulinisere opdragelsen.
Når blot man er opmærksom på kønssocialiseringens rolle, vil man naturligvis samtidig kunne lære børnene, at styrke ikke er en acceptabel løsningsmodel i sociale sammenhænge præget af gensidig respekt.
Forebyggelse skal, som SF altid har sagt, have maksimal fokus på alle niveauer.
Det er derfor godt at åbne for terapeutisk hjælp til voldelige mænd. En ny prostitutionslovgivning ville dog være det bedste forebyggende initiativ.

I Danmark betyder den liberale lovgivning, at staten tjener skattepenge på, at – primært – kvinder og mænd sælger seksuelle ydelser til andre.
Man har dog samvittighed nok til ikke officielt at kalde det for et erhverv med dertil hørende rettigheder.
Det er nærliggende at spørge, om ikke den delvise accept af prostitution er med til at fastholde en norm, hvor det er legitimt at betragte en anden persons krop som en brugsgenstand?
Dette er tilfældet, uanset om sælgeren af sex mener, at det sker ud fra dennes eget frie valg og vilje. Er denne norm da med til at gøde vejen for voldtægter og misbrug af mindreårige fundet på chat-rooms?
For mig er der ikke tvivl om, at svaret er ja. I Sverige har kriminaliseringen af kunderne mindsket antallet af prostituerede, og det har sammen med en øget debat betydet, at en meget stor del af befolkningen nu opfatter prostitution som illegitim.
Om den hårde narkoprostitution bare er skubbet bort fra overfladen og lever videre, er dog et spørgsmål, man skal fokusere på og i givet fald løse.

Den enkelte volds- eller misbrugskrænker bærer altid ansvaret, men lad os åbne øjnene for samfundets indflydelse og ansvar. Politisk lederskab ville i Danmark være at kriminalisere køb af sex og derved vise, at det ikke er en menneskeret at få stillet sine seksuelle lyster mod betaling.
Det vil fjerne kunder og dermed skuffe dem, der føler, at de lever et godt liv med prostitution, men det vil uvægerligt også gøre fremtiden bedre for mange, og – ikke mindst – vil man sende et signal til alle om, hvilke menneskelige normer vi ønsker i vores samfund.
Den funktionalistiske teori om prostitution som en afværgende voldsventil har med al tydelighed spillet fallit.

(Jyllands-Posten 31. oktober 2004)