Om 1. maj, demokrati og fløjter

Debatten om 1. maj-aktioner bør minde alle om hvor meget man bør skatte demokratiet som styreform. Det kan synes banalt, og så alligevel ikke.
Ingen anden styreform end netop demokratiet beskytter nemlig dem der samtidig med at de benytter sig af demokratiet agerer på en facon der undergraver det smukke ved det. Nemlig respekten for andres stemme uanset hvor meget man er uenig.

Jeg spørger mig s…elv: Hvorfra oplever vi ellers normalt den slags holdninger? Og så tænker jeg uvægerligt på Hizb ut-Tahrir. Er det vitterlig den målestok som den yderste venstrefløj vil måles på? Ved nærmere eftertanke er der jo ligheder i de demokratiske spørgsmål som debatten rejser.

Jeg mener grundlæggende også at demokratiet bør kunne rumme den perspektiverende, øjenåbnende, gerne provokerende og meget gerne humoristiske civile ulydighed. Historien har påvist dens relevans i det danske samfunds udvikling.
Netop med den historik og det perspektiv er det så trist at overdøvelse med fløjte er det ypperste der kan fremdrives.

Afslutningsvis er det endvidere både glædeligt og mærkværdigt at se hvordan det netop er dialogen (på nettet mm.), ytringsfriheden og den frie presse der er med til udbrede det antidemokratiske – og det er således grundlæggende så dyrebart at det overhovedet kan opleves. Det er demokratiets kerne.