Er et martyrium at foretrække frem for et ungdomshus?

Fonden Jagtvej 69 trækker sig nu tilbage. Hvis det før så broget ud – befinder vi os nu i en kælder sort som kul. Der er grund til at være nervøs på Nørrebros vegne, og jeg håber at de ekstreme af de unge fra Ungdomshuset (eller måske lige så meget dem som bare kommer til for at lave ballade) besinder sig og ikke bringer hverken egne eller politifolkenes liv i fare. Jeg tvivler dog.

Efterhånden syntes jeg at det står klart, at de konsensussøgende mandagsmøder i Ungeren, i sidste ende betyder at de anarkister der benytter vold som politisk redskab får lov til at bestemme retningen. Som jeg ser det er der en gruppe, (som fx Anarchist Black Cross København) der i et samfund, hvor der for den slags politisk aktive efterhånden er meget lidt at kæmpe for, nu vælger det endelige martyrium. De vil det sidste symbolske slag i gaderne, så de siden hen kan se sig selv som de sidste kæmpende ofre på korset.

Hvis man istedet inderst inde for alvor ville et frivilligt og brugerstyret nyt Ungdomshus på Nørrebro, som fx i Stevnsgade, så tror jeg det var en realitet i dag, til gavn for musik- og ungdomskulturen i København.

Jeg syntes at der er god grund til at takke Fondens advokat Knud Foldschack for det store arbejde han har gjort for at nå til en løsning. Den slags ildsjæle kan ethvert samfund nyde godt af.

Jeg vil til enhver tid se det som et samfundsmæssigt nederlag, hvis Ungdomshuset ryddes. Det er en kulturhistorisk vigtig del af hovedstaden. Kommunen under ledelse af Socialdemokraterne skulle aldrig have solgt. I er ægte rummeligt samfund ville vi undgå at blive stillet i situationer som den vi har nu. Hvilket havde været til gavn for både ungdoms-subkultur, politifolks sikkerhed, og politikeres søvn.