Fodbold er et fabelagtigt spil, og som tidligere udøver og nu interesseret følger af sporten, måtte jeg sådan løbende se lidt af mandag aftens show på TV2. Men hold da helt ferie hvor jeg krøllede tæer under showet, hvor Peter Kær ikke havde det bedste materiale at gøre godt med. Fodboldspillere taler bedst med fødderne og mindre godt fra teleprompteren, og hjælpes ikke af en mikrofon placeret i Allan Simonsen-højde, som Michael Laudrup bemærkede det. Og hvad havde Infernal, Nik og Jay, Jascha Richter og Thomas Helmig med dansk fodboldkultur at gøre?

I det mindste var priserne til Michael Laudrup, Christian Poulsen, Tobias Linderoth og Lars Olsen helt korrekt placerede. Men hvad lavede produceren da Michel Platini skulle give Laudrup sin pris? Billederne kom på før den store afsløring. Trist af se fodbold fejret så dilettantisk. Men Søs og Kirsten fik mig i det mindste til at trække på smilebåndet, og børnene der talte om spillerbilleder var søde.

Sjovt nok illustrerede Naser Khader de radikales krise, da han adspurgt om hvem der var Danmarks største spiller gennem tiderne, ikke kunne vælge, men foreslog en kloning af Elkjær og M. Laudrup – “en lagkage”? som han sagde. Et forslag om delt formandskab mellem Vestager og Khader: Elegantier og underholder i skøn forening?