Far køber ikke sex når der er festuge

De faste sexkunder bliver væk fra bordellerne, når der er familiehygge under Århus Festuge. Billedet er det samme som under store fodboldturneringer såsom EM, VM og ved store Champions League-kampe, hvor sex altså ikke er så nødvendigt. De færreste er desværre bevidste om, at kun 8 % af sexkunderne ser købesex som eneste mulighed for at få sex, og at langt de fleste kunder er gifte, eller lever i parforhold. Som Marianne Petersen fra Kompetencecenter Prostitution siger til Berlingske:

To tredjedele af de mænd, der køber sex, er helt almindelige familiefædre, og når der sker noget for hele familien, har de simpelthen ikke tid. Det er faktisk det samme, hver gang der er skoleferie.

Køb af sex skal kriminaliseres, og indtil da er fokus og oplysning om myter, baggrund og skadevirkninger vejen frem. Se her den SF-beslutning jeg var medskribent på, og gennem længere tid arbejde på at få vedtaget: Køb af sex skal kriminaliseres