Radikale hjælper Dansk Folkeparti

På Frederiksberg er de Radikale i valgforbund med DF, og ved sidste valg var det denne ordning der med få stemmer gjorde, at DF kom ind med et mandat istedet for at RV fik 2. Det var søreme løn som forskyldt og det viser at kommunalpolitik ofte har meget lidt at gøre med Christiansborg. Her ville man vist i de Radikale korse sig over en sådan alliance.

Selv er jeg målløs over, at RV går sammen med et parti der vil afskaffe integrationsrådet i kommunen og tvangsdiktere morgensang (jeg har nu ellers intet mod sang – kun politisk diktering af samme).

De radikales medlem på Frederiksberg er intet mindre end hamrende konservativ. Boligproblemer er der åbenbart heller intet af, for ifølge hende (Pernille Høxbro) er det bare forkælede studerende der ikke vil bo for 2500 kr. om måneden i en etværelses med køkken, bad og altan!!
Vis mig endelig denne lejlighed på Frb. og jeg skal skaffe en meterlang liste over interesserede. Hendes boligpolitik er mere borgerlig end de borgerlige selv!

En stemme på de radikale på Frederiksberg kan vise sig, at være en stemme på Dansk Folkepartis menneskefjendske politik.
Tænk lige over det når du sætter dit kryds d. 15 !
God nat og sov godt.