Tag-arkiv: SF

Sex er ikke en menneskeret

I SF vil vi arbejde for et forbud mod køb af sex. Det er på tide, at den danske velfærdsstat, stikker hovedet ud af busken og aktivt modarbejder, at prostituerede lemlæstes på krop og sind. Prostitution er et udtryk for en kapitalistisk ulig verden, hvor et maskulint defineret seksualsyn skaber en verden, hvor alt er til salg, og hvor frihed for nogle betyder ret til at udnytte andre med langt færre valgmuligheder. Nogle kalder det et frit valg, men glemmer at ligheden til at vælge friheden fordrer, at vi alle gives bare de nogenlunde samme grundvilkår.

Utallige undersøgelser viser, at de prostituerede i langt højere grad end andre borgere har oplevet en opvækst fyldt af voldelige overgreb, manglende omsorg fra voksne, institutionsophold og mangelfuld skolebaggrund. Troen på, at penge kan løfte dem ud af et liv med store mangler, er gennemgående. Resultatet er et farligt liv, fyldt med stor risiko for voldelige overfald, kønssygdomme, angst, depression og søvnforstyrrelser, samt problemer med at indgå i emotionelle relationer og have et velfungerende seksualliv.
En klassisk myte går på, at prostituerede er et gode, fordi det giver alle mulighed for at få sex. Altså implicit forstået er andres sundhed underordnet den enkeltes krav på udløsning.

Det er langt hovedsageligt mænd, der køber sex – men hvilke mænd er der egentlig tale om? Claus Lautrups nye undersøgelse fastslår, at 14 pct. af danske mænd har købt sex. Af disse er kun 17 pct. enlige. Kun otte pct. af køberne ser det som deres eneste mulighed for at få sex. Langt størstedelen (71 pct.) gør det da også fordi de lige skal prøve det. Men andre ord fordi staten giver dem lov. SF vil ikke være med til at opretholde denne ‘ret’.

En anden myte går på, at prostitution forhindrer voldtægt. Altså implicit at nogle kvinder er mindre værd end andre og skal fungere som en ventil, der tager trykket af mændene. Logikken burde da være, at flere prostituerede giver færre voldtægter! Men skønt antallet af prostituerede er boomet i Danmark i de sidste 10 år, har antallet af anmeldte voldtægter ligget på ca. 600 hvert år. En undersøgelse har dertil vist, at 64 pct. prostituerede er blevet voldtaget af køberne, og 58 pct. har oplevet det mere end fem gange. I øvrigt anmeldes mange voldtægter af prostituerede ikke, eftersom der er i miljøet er lavstatus i at blive voldtaget. Gøres købet forbudt, vil frygten for at blive anmeldt gøre køberne ekstra påpasselige med ikke at optræde voldeligt, og mange kvinder vil indenfor dette aspekt få begrænset deres skader.

(Berlingske Tidende 9. september 2005)

Ligestilling skal forbedres

Farvestrålende plakater med teksten ‘Kvinder du’r alligevel ikke til karriere’ var, hvad der mødte morgenfriske Frederiksberg-borgere torsdag d. 25. Stoppede du op, og glædede dig over den politiske plakatkunsts genfødsel. Blev du som kvinde vred, da netop du jo er afdelingsleder. Eller trak du som mand på smilebåndet, og tænkte ‘Hvor har de ret?’
I SF håber vi grundlæggende, at de som det første bare udløste en reaktion. Læs videre Ligestilling skal forbedres

Ligestilling skal forbedres – på Frb.

Farvestrålende plakater med teksten “Kvinder du’r alligevel ikke til karriere” var, hvad der mødte morgenfriske Frederiksberg-borgere torsdag d. 25. Stoppede du op, og glædede dig over den politiske plakatkunsts genfødsel. Blev du som kvinde vred, da netop du jo er afdelingsleder. Eller trak du som mand på smilebåndet, og tænkte “Hvor har de ret”?
I SF håber vi grundlæggende, at de som det første bare udløste en reaktion. Denne skal så åbne op for lydhørhed for, at vi i højt besungne ligestillings-Danmark, har meget langt endnu – også på Frederiksberg.

Kommunen har just udfyldt Ligestillingsministerens udsendte spørgeskema for 2005. Resultatet er nedslående. I kommunen er ligestilling kun en del af personalepolitikken, med decentrale ledere og altså ikke noget overordnet mål for ledelsen. Dette viser sig bl.a. ved, at man ingen handlingsplaner har for konkrete indsatser indenfor ligestilling. Man har ingen projekter hvor kønsperspektivet tænkes ind i arbejdet, og kun få kommunale beslutninger bliver undersøgt for kønsmæssig uhensigtsmæssighed. Da dette er en del af Ligestillingslovens § 4, må man konstatere, at Frederiksberg ikke lever op til loven. Af største nødvendighed er det, at der bliver politisk repræsentation i ligebehandlingsudvalget. SF stod gerne for at besætte en sådan post, og sørge for, at Frederiksberg fremover tager ligestillingen alvorligt. På www.baldersf.dk kan der ses en længere række ligestillingsforslag.

Skønt SF´s kampagne retter fokus på kvinder og arbejdsmarkedet, skal mændene ikke fortvivle. Bag de fem plakaters budskaber om: ligeløn, barsel, mobning, sexchikane og kosmetiske krav, er at både kvinder og mænd skal sikres et reelt frit valg. Samfunds-ligestillingen skal ses som en syntetisk helhed, hvor bedre vilkår for det ene køn, fører nye perspektiver med sig for det andet. Selv på Frederiksberg kræver det lighed, at vi alle kan få frihed, og øget råderum til at være mand og kvinde som vi har lyst til. Og har du som kvinde lyst til karriere! Eller som mand til at prioritere børnene! Gør det da, for det duer kvinder og mænd selvfølgelig også til!

(Lokalavisen Frederiksberg 8. september 2005)

SF vil kriminalisere køb af sex

Så skete det!
I weekenden fik vi i HB vedtaget Ligestillingsudvalgets prostitutionsprogram. Det er en stor sejr, og et vigtigt skridt fremad mod et endeligt forbud, samt skabelsen af langt bedre vilkår og muligheder for de prostituerede der af forskellige grunde ikke finder vej ud af denne alt for triste levevej.
Bedste hilsner fra en glad Balder

Gratis økologisk skolemad

Kommentar til Karin Dubins læserbrev d. 9. august 2005. 

Karin Dubin og jeg er grundlæggende enige i, at sund mad til skolebørn er en nødvendighed. Et barn med kostmæssigt overskud vil have energi og lyst til at lære, men vil derudover slutte skoledagen med kræfter til det efterfølgende særdeles vigtige sociale fritidsliv. Derved bedres mulighederne for at få ‘hele børn’, der går glade og forventningsfulde til og fra skole.

Den så stærkt efterspurgte faglighed, går kort sagt hånd i hånd med børnenes velvære. 

Læs videre Gratis økologisk skolemad

Ligestillingsudvalgets prostitutions-program

På SF’s hovedbestyrelsesmøde d. 3.-4. sept. i Kbh præsenterer Ligestillingsudvalget et prostitutionsprogram, indeholdende kriminalisering af køb af sex, samt flere sociale tiltag. Papiret har jeg udarbejdet sammen med Lotte Thiim Bertelsen og i sparing med udvalget. Du kan se oplægget ved at klikke på linket nedenfor!
Ligestillingsudvalgets prostitutions-program

Ønsker du at læse mere om prostitution, kan jeg henvise til alle de tekster jeg har skrevet til SF’s debatside om prostitution. Klik ind på www.sf.dk/prostitution. Her er der bl.a. både en lærerig quiz og mulighed for at debattere emnet.

Ligestilling og kunstig befrugtning i SF

Uenige med Anne Grete Homsgaard og Margrete Auken
Svar fra SF’s feministiske tæskehold om lesbiskes adgang til kunstig befrugtning

Af: Charlotte Gerhauge, Michael Bang, Marie Daugaard, Lotte Thiim Bertelsen og Balder Mørk Andersen

Som medlemmer af SF’s feministiske tæskehold er vi uenige med Anne Grete Holmsgaards (AGH) og Margrethe Aukens (MA) udtalelser om, at lesbiske ikke skal have adgang til kunstig befrugtning på lige vilkår med heteroseksuelle kvinder (kommentar den 3. august). Vi kæmper for lige rettigheder for alle uanset seksuel orientering. Vi mener ligesom AGH og MA, at børn har rettigheder, men de har først og fremmest ret til gode forældre. Og i den forbindelse spiller det ingen rolle, om forældrene er homo- eller heteroseksuelle. Det er også SF’s officielle politik.

Diskussionen er i høj grad kønspolitisk. Bag argumenter om, at der skal være en mor og en far til et barn, ligger ofte en antagelse om, at kvinder og mænd bidrager med noget grundlæggende forskelligt. Det mener vi ikke. Kvinder og mænd er forskellige, men det er kvinder også indbyrdes – ligesom mænd er det indbyrdes! Kønnet siger ikke noget om, hvilke egenskaber og roller man bidrager med som forældre.
Vi ønsker ligestilling – og dermed, at vi kan være kvinder og mænd og forældre på de måder, vi har lyst til i stedet for at skulle sættes i bås efter andres normer og opfattelser.

(Information, 13. august 2005)

Venstrefløj i stereo – om Irak-krigen

I dag blev min sparsomme hårpragt igen trimmet af den akademiske irakiske dissident, som nu ernærer sig som ‘min frisør’. Han glæder sig usigeligt til at se Saddam Hussein domstols-dømt. Ja, på trods af de lidelser hans familie har været igennem, fastholder han delvist pga. sine 13 år i Danmark, at det er bedre han ender i en celle end mister livet.
Som jeg sidder der i frisør-stolen, rammes jeg af et øjebliks moralsk tvivl: Hvor er det dog godt, at han ikke mere er ved magten! Alligevel får det mig, som Rune Lykkeberg (RL) i sin leder 21. juli antyder, ikke til politisk at være i tvivl om, at invasionen i Irak blev truffet på ulovligt og illusorisk grundlag.

Bush, Blair og Fogh har gjort vores fremtid mere usikker. De 24.865 civile dræbte, som Iraq Body Count og Oxford Research kan dokumentere, taler for sig selv. Heraf skal de amerikansk ledede styrker have direkte ansvar for de 37 %. Danmark deltager ulykkeligvis i vor tids Vietnam-krig. Så RL, jeg har det som venstreorienteret ikke svært med argumenterne imod krigen.

Som RL rigtig vis selv er inde på, slås vi på venstrefløjen imod en teflon-betrukket Anders Fogh, der aldrig må vise svaghed og derfor arbejder udfra en ‘tavshed er guld’-devise.
Resultatet er mangel på reel politisk debat og folket i demokratiet står som tabere. Både presse og venstrefløj har et ansvar for, at denne strategi desværre har virket i snart fire år.
RL ser en tvivlende venstrefløj, og tillægger det ikke nogen værdi, at der bl.a. hos SF tænkes mange sammenhængende tanker, om velfærdsstatens økonomi, den gode integration, en fri og faglig folkeskole samt økologisk bæredygtighed, og jeg mener selvsagt, at RL spidser blyanten så meget at den nær brister.

Problemet er nok snarere, at vi ikke er dygtige nok til at slå igennem med vores egen dagsorden og visioner, og derfor konstant halser bag efter, kommenterende på alt som regeringen foretager sig, og som verden ellers byder. At visse venstrefløjs-politikere bevidst dyrker dette mere, end selv at frembringe fremadrettede tanker, er desværre evident.
Rygterne om venstrefløjens stilhed er dog stærkt overdrevne – vi er nødvendige og skal nok få vist RL, at vores svar baner den bedste vej frem mod bæredygtighed, global og social retfærdighed, og derved bedrede freds- og frihedsperspektiver.

(Information 26. juli 2005)

Hvem har ansvaret?

Det er umådeligt trist at være vidne til, hvordan det danske samfund i denne tid udstilles med grove voldtægter mod kvinder og seksuelle overgreb på mindreårige. Det er afskyvækkende og kan ikke tolereres.
Den øgede fokus kan dog give tavse ofre mod til at stå frem og rumme kimen til et opgør med landets hykleriske prostitutionslovgivning og dens normsættende rolle.
Man kan dog frygte, at politikere snarere vil score populistiske point ved refleksmæssigt at kræve en udvidet strafferamme.
Det indebærer en risiko for en ureflekteret mandestigmatisering, der kan føre til utrygge arbejdsvilkår for mandlige pædagoger. Og samtidig fastholdes det ligestillingsmæssige urimelige faktum, at faderen er den klart svageste part i sager om forældremyndighed og samvær.

Desuden er der grund til at være varsom med at plædere for pædagogiske tiltag, der hindrer, at drenge (og piger) leger røvere og soldater, brydes på gulvet eller spiller høvdingebold for at af-maskulinisere opdragelsen.
Når blot man er opmærksom på kønssocialiseringens rolle, vil man naturligvis samtidig kunne lære børnene, at styrke ikke er en acceptabel løsningsmodel i sociale sammenhænge præget af gensidig respekt.
Forebyggelse skal, som SF altid har sagt, have maksimal fokus på alle niveauer.
Det er derfor godt at åbne for terapeutisk hjælp til voldelige mænd. En ny prostitutionslovgivning ville dog være det bedste forebyggende initiativ.

I Danmark betyder den liberale lovgivning, at staten tjener skattepenge på, at – primært – kvinder og mænd sælger seksuelle ydelser til andre.
Man har dog samvittighed nok til ikke officielt at kalde det for et erhverv med dertil hørende rettigheder.
Det er nærliggende at spørge, om ikke den delvise accept af prostitution er med til at fastholde en norm, hvor det er legitimt at betragte en anden persons krop som en brugsgenstand?
Dette er tilfældet, uanset om sælgeren af sex mener, at det sker ud fra dennes eget frie valg og vilje. Er denne norm da med til at gøde vejen for voldtægter og misbrug af mindreårige fundet på chat-rooms?
For mig er der ikke tvivl om, at svaret er ja. I Sverige har kriminaliseringen af kunderne mindsket antallet af prostituerede, og det har sammen med en øget debat betydet, at en meget stor del af befolkningen nu opfatter prostitution som illegitim.
Om den hårde narkoprostitution bare er skubbet bort fra overfladen og lever videre, er dog et spørgsmål, man skal fokusere på og i givet fald løse.

Den enkelte volds- eller misbrugskrænker bærer altid ansvaret, men lad os åbne øjnene for samfundets indflydelse og ansvar. Politisk lederskab ville i Danmark være at kriminalisere køb af sex og derved vise, at det ikke er en menneskeret at få stillet sine seksuelle lyster mod betaling.
Det vil fjerne kunder og dermed skuffe dem, der føler, at de lever et godt liv med prostitution, men det vil uvægerligt også gøre fremtiden bedre for mange, og – ikke mindst – vil man sende et signal til alle om, hvilke menneskelige normer vi ønsker i vores samfund.
Den funktionalistiske teori om prostitution som en afværgende voldsventil har med al tydelighed spillet fallit.

(Jyllands-Posten 31. oktober 2004)

Jeg er pivstolt over at være SF’er

Netop hjemkommet fra mit første Landsmøde, sidder jeg nu og er træt, og velsagtens lige så uparfumeret som alle de andre der tillige valgte at svede i flok. Men jeg kan ikke falde til ro, for inden i sprudler jeg af energi. Det skyldes at jeg for første gang nogensinde har oplevet at få våde øjne af henholdsvis store politiske visioner, en vidunderlig mangfoldigheds-happening og fællessang (som der dog godt kunne have været mere af). For en studerende på 27 der først sent har fundet ud af at SF var det rigtige parti på venstrefløjen, virker det helt berusende at få fejet al tvivl til side, hæve hovedet og føle at SF er mit parti der som en hjemvendt bror eller søster pludselig dukker op i horisonten.

Forklaringen på dette rummer flere aspekter: Først og fremmest finder jeg at det er udtryk for stor styrke, at partiet så tydeligt holder fast i det socialistiske grundlag der som et modsvar til gold kapitalistisk egoisme fremstår mere væsentlig og mere nødvendig i dansk og international politik end længe set. Samtidig er det også en styrke at partiet både i forbindelse med udarbejdelsen og diskussionen af det nye Princip- og Perspektivprogram har åbnet op for en genformulering og på nogle områder en opdatering, af de socialistiske værdier og mål.
Det betyder nemlig at SF inden for rimelighedens grænser, rummer og tillader en diversitet. Denne er indenfor nogle emner aldersbestemt, men er i lige så høj grad et spørgsmål om holdninger. Jeg mærker dette når jeg på enkelte punkter føler mig mere basissocialistisk og på andre mere konservativ (ikke at forstå som reaktionær), end både ældre, jævnaldrende og yngre medlemmer.

En af mine motivationsgrunde for at melde mig ind i SF var at jeg ville et parti der kunne kombinere det visionære og det pragmatiske. Af de to dele var det på Landsmødet heldigvis (og ikke så underligt) visionerne der var mest fremherskende og stod højest i hierarkiet. Selvom pragmatikken selvfølgelig lever videre i det politiske arbejde (uden dog at blive til den opportunistiske slags), finder jeg alligevel at det er mere rigtigt at kalde SF for et ‘visionært handlingsparti’. Jeg håber at både MF- og HB’ere vil arbejde videre i det visionære spor, på en sådan måde at der ikke til nogen tid skal være belæg for at kalde SF for et ‘brokkeparti’. Naturligvis skal regeringen, og andre partier på vildspor, kritiseres helt ned til sokkerne, men det skal altid (når det er muligt) følges op af en anden vision. Man kunne kalde det for et – “Ingen kritik uden vision”-kodeks, som de højtplacerede skulle leve op til. Lidt for sjov kunne man foreslå en bødekasse i Folketingsgruppen. Som fodboldspilleren der skal betale en symbolsk tier hvis han kommer til træning uden benskinner, skal MF’erne gøre det samme til partikassen (eller julefrokosten), hvis man oplever disse udtale sig kritisk, uden at lade det følge af et andet og selvfølgelig bedre løsningsforslag.

Partiet skal ligeledes have ros for at åbne op for store principielle udenrigspolitiske spørgsmål, der for mange er særdeles komplekse og følelsesladede. NATO, EU, de fire forbehold og fremtidens sikkerhedspolitiske Europa skal diskuteres grundigt igennem i SF. Netop derfor er det så vigtigt at det er SF selv der sætter dagsordenen for den kommende debat og ikke hverken pressen eller regeringen. I dette er partiet kommet godt fra start, men debatten skal internt præges af klare udmeldinger, der samtidig rummer en nuancerethed som sikrer at partiet ikke ryger i den dogmatiske grøft. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at påpege, at det er en fare hovedløst at sætte Bush-administrationen lig med USA. Til tider glemmes det at der også er et andet og meget kritisk (intellektuelt og ikke-nationalistisk) USA, der bl.a. er i gang med at mobilisere sig til valgkampen i november 2004. Vel vidende at svaret kræver en grundig analyse, vil jeg da alligevel spørge hvad der gavner demokraternes kamp mest, og ikke giver Republikanerne de bedste kort på hånden: At Europa vælger en sikkerhedspolitisk rute med øget isolering og afstandtagen fra USA eller ej? Den nuværende amerikanske ledelse skal til stadighed kritiseres hårdt, men det er vigtigt for Europa og resten af verden at den europæiske sikkerhedsprofil opstilles som et alternativ til USA’s og ikke som en modpol.

Eftersom partiet ikke øses til af ros i medierne, kan det passende gøres her for det fortjener det altså. Jeg er pivstolt over at være en del af SF og vil med sikkerhed knejse med nakken og sige: “Jeg er SF’er”, når der er nogen der spørger. Ligeså vil jeg glæde mig til at se det endelige Princip- og Perspektivprogram, som uagtet at der kan herske lidt uenighed om hvem det henvender sig til, kan være med til at give mig en guideline. Det vil være det rød/grønne garnnøgle jeg ruller ud for at sikre at jeg altid kan finde tilbage, når jeg skal overbevise venner og bekendte om, hvad der skal stemmes og gøres for at ændre verden og dagens Danmark til det bedre.

Det har jeg tænkt mig at gøre og jeg håber meget at andre følger trop, ikke bare i medierne men tillige i den nære dagligdag. En ting er sikkert – vi ses til næste Landsmøde.

(Artikel bragt i SF’s medlemsblad – Folkesocialisten)