Tag-arkiv: EU

Enhedslisten vil stadig ud af EU – og råbe mod en mur i sin egen baghave

logo

Om jeg fatter det. Har lige læst at Enhedslisten end ikke rykker sig det mindste på EU-området, efter at årsmødet har stemt ændringsforslag ned. Læs Politiken.

Så fik vi igen cementeret nogle af hovedforskellene mellem SF og Ø:

SF arbejder på at få indflydelse – det gør Ø ikke.

SF har indset, at verden ikke partout kan skabes efter en socialistisk skabelon, hvor meget vi end ønsker det og skriver det i vores principprogram – Ø har ikke indset dette, og vælger en hængekøje som ikke har plads til andre end dem selv.

Læs videre Enhedslisten vil stadig ud af EU – og råbe mod en mur i sin egen baghave

For en grønnere verden

Den kraftige fokus på miljøproblemer, og de mange stærke stemmer der skridt for skridt har overdøvet Bjørn Lomborg, har nu vist sig at bære frugt. SF tager gerne en del af æren for, at det danske EU-fokus blev nogenlunde umudret.

EU’s Energi- og Klimapolitik endte ikke som var den skrevet af en SF-hånd, men det ville være mere end selv Ole Lukøje kunne håbe på. Ligesom vi i Danmark ynder at kalde Slaget ved Isted i 1850 for en uafgjort – således må aftalen betegnes som en lille sejr, med de trods alt bindende mål for vedvarende energi i 2020. Læs videre For en grønnere verden

Konflikt – læs hele den sidste læserpanelskommentar til Politiken

Konflikter og krig fortsætter desværre i værste velgående. Her på den internationale Auschwitz-dag, hvor vi mindes de 6 millioner jøder der blev dræbt af Nazi-Tyskland under 2. Verdenskrig, kunne en avis der bare indeholdt lidt om kogebøger, sport, flotte sandstrande og Chuch Berry måske have holdt humøret oppe. Men hvorfor skulle den dog det!

Læs videre Konflikt – læs hele den sidste læserpanelskommentar til Politiken

EU-parlamentet godkender børne-tv med reklamer for junk-food

Nogen gange bliver man træt – meget træt af den politiske dagsorden i EU. Senest har man ved revisionen af direktivet ‘TV uden grænser’ formået at gøre det til ‘reklamer uden grænser’. For fremtiden vil alle tv-programmer – selv børne-programmer og nyheder – kunne oversvømmes med reklamer. Som seer til en film der varer 90 minutter vil man nu kunne udsættes for 18 minutters reklame. Derudover stod højrefløjen for en dybt horribel tilslutning til “produkt-placering”. TV- og reklameindustrien har en stærkere stemme end dem der arbejder for forbrugerbeskyttelse og folkesundhed. TV-seere må da blot reagere med fingrene og ikke fødderne. Se tv hvor det er til at holde ud.

Tænd et lys for demokraterne i Hviderusland

Jeg er stum af respekt for oppositionspolitikerne og demonstranterne i Hviderusland Tænd et lys for demokraterne i Hvideruslandsom trodser tyrannen Lukasjenko, og hans KGB-politi. Alt hvad vi herhjemme kæmper for, blegner totalt når almindelige mennesker med hjertet oppe i halsen trodser et demonstrationsforbud, og ikke bare for en nat, men også i morgen og overmorgen går på gaden. Får vi en Orange-revolution nu? Nej, desværre nok ikke denne gang, men udviklingen peger derhen. Læs videre Tænd et lys for demokraterne i Hviderusland

Venstre i lommen på landbruget – om EU’s landbrugsstøtte

Venstre er et fuldstændig fastlåst landbrugsparti der efter betydelig intern splid har truffet en landsmøde-beslutning om end ikke at ville afvikle EU’s landbrugsstøtte over en periode på 15 år. Det er den mest regressive politik og beslutningen må betegnes som yderst tragisk for den fattige tredje verden, for de danske skatteydere, for verdens-sikkerheden og selvsagt for et såkaldt liberalt parti der end ikke kan leve op til sit eget principprogram. De normale fraser om fri handel, fri konkurrence og øget markedsadgang står altså nu og blæser i vinden som ubrugelige postulater.

EU’s landbrugspolitik (CAP) er en skandale. Den står for 40 % af EU’s samlede budget og koster hver enkelt borger 2025 kr. om året. Samlet betales der 331 mia. kr. over skatten, samt 441 mia. kr. i overpris for mælk, oksekød, sukker og andre landbrugsvarer. Grundet momsfritagelse er det oplagt at sammenligne forskellige priser på landbrugsvarer i England og New Zealand. Forbrugerrådets opgørelse for to år siden, viser at alle varer generelt set er dobbelt så dyre i England. Prøv at forestille Dem at give det halve for f.eks. smør og bøffer. CAP betyder at ejeren af en EU-ko får 17 kr. i støtte om dagen. Dette er mere end dobbelt så meget end hvad en afrikansk bonde har at leve for om dagen. Opgørelser fra OECD viser at dets medlemslande samlet bruger godt og vel seks gange mere på landbrugsstøtte end hele verden samlet giver i ulandsbistand.

Venstres Fødevareminister Mariann Fischer Boel sagde for et år siden ved Landbrugsrådets årsmøde: “Det er i grunden sjovt med liberaliseringen af verdenshandelen. Det lader til at næsten alle går ind for den …Det kan bare ikke gå langsomt nok.” Nu kan hun regne sit eget parti for et af dem der tilsyneladende er velmenende, og udadtil synes at ville arbejde for en bedre verden, men som reelt set ikke rører en finger fordi det er i lommen på landbrugs-baronerne i dets eget bagland.

(Berlingske Tidende 24. maj 2004)

Jeg er pivstolt over at være SF’er

Netop hjemkommet fra mit første Landsmøde, sidder jeg nu og er træt, og velsagtens lige så uparfumeret som alle de andre der tillige valgte at svede i flok. Men jeg kan ikke falde til ro, for inden i sprudler jeg af energi. Det skyldes at jeg for første gang nogensinde har oplevet at få våde øjne af henholdsvis store politiske visioner, en vidunderlig mangfoldigheds-happening og fællessang (som der dog godt kunne have været mere af). For en studerende på 27 der først sent har fundet ud af at SF var det rigtige parti på venstrefløjen, virker det helt berusende at få fejet al tvivl til side, hæve hovedet og føle at SF er mit parti der som en hjemvendt bror eller søster pludselig dukker op i horisonten.

Forklaringen på dette rummer flere aspekter: Først og fremmest finder jeg at det er udtryk for stor styrke, at partiet så tydeligt holder fast i det socialistiske grundlag der som et modsvar til gold kapitalistisk egoisme fremstår mere væsentlig og mere nødvendig i dansk og international politik end længe set. Samtidig er det også en styrke at partiet både i forbindelse med udarbejdelsen og diskussionen af det nye Princip- og Perspektivprogram har åbnet op for en genformulering og på nogle områder en opdatering, af de socialistiske værdier og mål.
Det betyder nemlig at SF inden for rimelighedens grænser, rummer og tillader en diversitet. Denne er indenfor nogle emner aldersbestemt, men er i lige så høj grad et spørgsmål om holdninger. Jeg mærker dette når jeg på enkelte punkter føler mig mere basissocialistisk og på andre mere konservativ (ikke at forstå som reaktionær), end både ældre, jævnaldrende og yngre medlemmer.

En af mine motivationsgrunde for at melde mig ind i SF var at jeg ville et parti der kunne kombinere det visionære og det pragmatiske. Af de to dele var det på Landsmødet heldigvis (og ikke så underligt) visionerne der var mest fremherskende og stod højest i hierarkiet. Selvom pragmatikken selvfølgelig lever videre i det politiske arbejde (uden dog at blive til den opportunistiske slags), finder jeg alligevel at det er mere rigtigt at kalde SF for et ‘visionært handlingsparti’. Jeg håber at både MF- og HB’ere vil arbejde videre i det visionære spor, på en sådan måde at der ikke til nogen tid skal være belæg for at kalde SF for et ‘brokkeparti’. Naturligvis skal regeringen, og andre partier på vildspor, kritiseres helt ned til sokkerne, men det skal altid (når det er muligt) følges op af en anden vision. Man kunne kalde det for et – “Ingen kritik uden vision”-kodeks, som de højtplacerede skulle leve op til. Lidt for sjov kunne man foreslå en bødekasse i Folketingsgruppen. Som fodboldspilleren der skal betale en symbolsk tier hvis han kommer til træning uden benskinner, skal MF’erne gøre det samme til partikassen (eller julefrokosten), hvis man oplever disse udtale sig kritisk, uden at lade det følge af et andet og selvfølgelig bedre løsningsforslag.

Partiet skal ligeledes have ros for at åbne op for store principielle udenrigspolitiske spørgsmål, der for mange er særdeles komplekse og følelsesladede. NATO, EU, de fire forbehold og fremtidens sikkerhedspolitiske Europa skal diskuteres grundigt igennem i SF. Netop derfor er det så vigtigt at det er SF selv der sætter dagsordenen for den kommende debat og ikke hverken pressen eller regeringen. I dette er partiet kommet godt fra start, men debatten skal internt præges af klare udmeldinger, der samtidig rummer en nuancerethed som sikrer at partiet ikke ryger i den dogmatiske grøft. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at påpege, at det er en fare hovedløst at sætte Bush-administrationen lig med USA. Til tider glemmes det at der også er et andet og meget kritisk (intellektuelt og ikke-nationalistisk) USA, der bl.a. er i gang med at mobilisere sig til valgkampen i november 2004. Vel vidende at svaret kræver en grundig analyse, vil jeg da alligevel spørge hvad der gavner demokraternes kamp mest, og ikke giver Republikanerne de bedste kort på hånden: At Europa vælger en sikkerhedspolitisk rute med øget isolering og afstandtagen fra USA eller ej? Den nuværende amerikanske ledelse skal til stadighed kritiseres hårdt, men det er vigtigt for Europa og resten af verden at den europæiske sikkerhedsprofil opstilles som et alternativ til USA’s og ikke som en modpol.

Eftersom partiet ikke øses til af ros i medierne, kan det passende gøres her for det fortjener det altså. Jeg er pivstolt over at være en del af SF og vil med sikkerhed knejse med nakken og sige: “Jeg er SF’er”, når der er nogen der spørger. Ligeså vil jeg glæde mig til at se det endelige Princip- og Perspektivprogram, som uagtet at der kan herske lidt uenighed om hvem det henvender sig til, kan være med til at give mig en guideline. Det vil være det rød/grønne garnnøgle jeg ruller ud for at sikre at jeg altid kan finde tilbage, når jeg skal overbevise venner og bekendte om, hvad der skal stemmes og gøres for at ændre verden og dagens Danmark til det bedre.

Det har jeg tænkt mig at gøre og jeg håber meget at andre følger trop, ikke bare i medierne men tillige i den nære dagligdag. En ting er sikkert – vi ses til næste Landsmøde.

(Artikel bragt i SF’s medlemsblad – Folkesocialisten)