Balder Mørk Andersen

Pressemeddelelse fra SF på Frederiksberg ang. trængselsafgifter
“Ingen kan i dag være i tvivl om, at SF er regeringens grønne miljø- og transportparti. I SF kæmper vi for at gennemføre den politik vi tror på, og vi er villige til at træde nogen over tæerne for at prioritere fællesskabet, folkesundheden og fremkommeligheden. Det bekræfter mig atter om, at jeg bør være stolt over at være SF’er, og det bør nu være lysende klart for danskerne, hvor bydende nødvendigt det er at have SF med til at trække regeringen i den rødgrønne retning, siger rådmand og politisk leder for SF på Frederiksberg, Balder Mørk Andersen.

“Vi står fortsat over for en stor udfordring med hensyn til trængslen i Hovedstaden. Der spildes 160.000 timer om dagen og det koster erhvervslivet 11 mia. kr. i tab af produktive timer hvert år. Ydermere er luftforureningen dødsens farlig, og vi bør fortsat arbejde benhårdt på at sikre en luft i hovedstaden der gør at vi ikke skal hoste os gennem trafikken med vores børn. Det er jo især dem det drejer sig om, og vi har et enormt ansvar for ikke at skabe en fremtid med kronisk syge hovedstadsborgere, siger rådmand for SF på Frederiksberg, Balder Mørk Andersen.

Prostitution: Et liv i frygt for vold
’Vejen ud’ er titlen på den seneste udgivelse om prostitution fra Socialstyrelsen og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Og der er så sandelig brug for et samfund der tager det på sig, at hjælpe prostituerede videre i livet. Væk fra en tilværelse med vold og voldtægt. På trods af dette aspekt nedtones, skrives der dog: ”Oplevelsen af risikoen for at blive udsat for vold er dog til stede hos alle prostituerede, og de tager derfor forholdsregler for at beskytte sig og for at forebygge volden.”

Det er i sig selv rystende læsning. Det er meget svært at pege på andre mennesker i vores samfund, der på samme vis lever med en konstant frygt mens de tjener deres penge. Det er sexkøberne og alfonserne som de er bange for. Og enhver kan sige sig selv, at det er dybt skadeligt – både fysisk og psykisk.

De fysiske og psykiske helbredsskader ved et liv i prostitution negligeres i papiret, hvor forfatterne i overdrevet grad fremhæver positive forhold ved prostitutionen, uden at angive hvor mange respondenter, som faktisk udtalte sig positivt. Dette til trods for at forfatterne selv skriver, at ”langt de fleste af de kvinder, vi har interviewet til denne undersøgelse, oplever, at deres tid i prostitution har haft negative følgevirkninger i form af forskellige fysiske eller psykiske mén.” og om kvinder i behandling: ”de oplever alvorlige psykiske problemer efter deres ophør i prostitution. Det drejer sig typisk om koncentrationsbesvær, søvnløshed, paranoia, angst, posttraumatisk stresssyndrom m.m. For nogle af disse kvinder er symptomerne så voldsomme, at behandlingen indbefatter en længerevarende medicinering”.

Forfatterne udtaler, at mange af kvinderne havde psykiske og fysiske problemer, inden de begyndte i prostitution, og at det derfor ikke er sikkert, at prostitution er årsagen til deres problemer. Denne påstand er lige så naiv som den er alarmerende – ikke mindst set i lyset af al den eksisterende viden om prostitutionens skadevirkninger.

Den rigtige sammenhæng er nærmere, at vi ofte har at gøre med kvinder, som I forvejen har store psykiske og fysiske problemer, og hvis tilstand forværres af prostitutionen. Det er ikke rimeligt, at man på denne måde faktisk ender med at sige til disse udsatte kvinder ’når I nu alligevel har det dårligt, så gør det ikke noget, at I foretager jer noget, som efter al sandsynlighed blot vil gøre jeres fysiske og psykiske helbred endnu dårligere’.

Desværre er de udenlandske kvinder i prostitution ikke repræsenteret i undersøgelsen. Så der må man fx ty til BT’s seneste artikler om den polske prostituerede Joanna, hvor man kan få et indtryk af den massive udnyttelse, vold og kriminalitet der findes i sexindustrien. Sexkøb er og bliver et overgreb mod prostituerede. Overgreb, som er en indbygget del af prostitutionen, ikke en sjældenhed.

Prostitution består kun pga. at køberne står klar til at udnytte udsatte mennesker, der langt hovedsagelig sælger sig selv fordi de mangler penge. Og at de sexkøbende mænd, udgør problemet, bekræftes af de mange udtalelser fra kvinder, som efter ophør i prostitution aldrig får et normalt forhold til mænd igen, nogle er sågar ude af stand til at være i rum med mænd.

Det er evident, at et forbud mod køb af sex ikke kan stå alene, hvorfor vi har brug for viden om hvilke sociale tiltag der virker. Til dette formål er SFI’s interviewundersøgelse væsentlig. Vi skal som samfund på bedste vis tage os af de prostituerede, ved at hjælpe dem videre til et liv uden vold og udnyttelse, og ved at give dem den bedste støtte i arbejdet med at bearbejde skadevirkningerne, og de problematikker som mange har med fra deres opvækst.

Prostituerede er forskellige mennesker, men de potentielt dybt skadelige fysiske og psykiske effekter af et liv i prostitution er de samme. De er et resultat af den konstante strøm af sexkøbere der sætter deres egen kortvarige seksuelle tilfredsstillelse højere end hensynet til andres varige helbred. Og i den forbindelse er der ingen forskel på om køberen er handicappet eller ej. De potentielle skader vil være til stede uanset hvad. I øvrigt har langt de fleste handicappede et aktivt sexliv uden prostitutionshjælp, andre er så svage at det er andre former for omsorg der kommer først. Det er reelt en meget lille gruppe handicappede (mænd) som argumentet hviler på. Faktisk er det kun 8 % af de mandlige kunder ser det som eneste mulighed. Så lad nu være med at misbruge de handicappede i kampen for at bevare et stort udbud af kvinder og mænd til salg.

Hvis du som 8. marts-initiativet deler denne opfattelse, vil jeg opfordre dig til at møde op på Rådhuspladsen den 8. marts 2012 kl. 16.30, høre taler og musik, og sammen gå i demonstration mod Vesterbro og tilbage igen. Vel mødt.

(Balder Mørk Andersen, talsperson for 8. marts-initiativet og rådmand for SF i Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Indlægget er bragt i Dagbladet Arbejderen den 21. februar 2012)

Sexkøb: Handicappede som skalkeskjul
Handicappede er hyppigt blevet taget som gidsel i kampen for bevarelsen af et marked for købesex.

Men sex ikke er en menneskeret for nogen mennesker, og det bør tværtimod være en nydelse og ikke en tilkøbsydelse. Sexkøb bør kriminaliseres for alle, handicappede såvel som ikke-handicappede.

Langt de fleste handicappede har et aktivt sexliv uden købesex, og at atter andre er så svage at det er andre former for omsorg der kommer først. Langt de fleste handicappede brænder ligesom ikke-handicappede for kærlige forhold, og ikke gold sex, beregnet på at den ene tilfredsstiller den anden for penge. Kun 8 % af alle mandlige kunder betragter sexkøb som deres eneste mulighed for at få sex. Så argumentet hviler reelt på en meget lille gruppe handicappede (mænd). For spøjst nok tales der næsten aldrig med bekymring om handicappede kvinders adgang til prostituerede – har de ingen sexlyst eller forventes der en højere moral eller afholdenhed af handicappede kvinder, eller kvinder generelt?

De handicappede der har brug for det offentliges hjælp til at få et aktivt sexliv, bør få dette uden at man behøver at udnytte og skade prostituerede som er en udsat minoritetsgruppe. Udgangspunktet må være lyst og seksuel frivillighed, og det er det ikke når penge er bevæggrunden.

(Bragt i Information den 16. februar 2012)

Et spørgsmål om demokratisk stil
Min kritik af borgmesterens fremfærd på borgermøder og i et læserbrev her i avisen afstedkom i forrige uge to replikker fra henholdsvis tidligere borgmester for de konservative, John Winther og Venstres rådmand, Jan E. Jørgensen.

Sidstnævntes replik synes at lide under det faktum, at han reelt ikke har ønsket at forholde sig til det reelle indhold i den kritik jeg har fremført, hvorfor noget tyder på, at der er noget om snakken. Således er der tale om en forfladigelse af SF’s pointer, når venstremanden gør det til en sag om hvorvidt Borgmesteren må udtale sig kritisk om betalingsringen. Det må han for min skyld gøre dagligt, ja selv i søvne, eller nok nærmere helst i søvne. Men det er mere problematisk når han fx på et borgermøde, hvor han som repræsentant for hele Magistraten som planmyndighed, bruger sin afrundende bemærkning på at latterliggøre (som fx ved at kalde tiltaget for en ’skattering’) og forvanske andre partiers politik, og derved reducere ellers konstruktive borgermøder til uværdige valgkampsseancer.

På trods af at John Winther selv var til stede på det omtalte borgermøde, ønsker han interessant nok ikke at forholde sig til dette. Men det politiske tilhørsforhold kan jo nemt præge vores personlige oplevelse af en given seance.

SF er bevidst om, at der potentielt er et flertal på rådhuset der ikke vil bakke op om regeringens kommende lovforslag om trængselsafgifter i hovedstaden.

Jan E. Jørgensen skriver, at vi har ”demokrati, hvor flertallet fastlægger kommunens holdning”, og John Winther belærer: ”Når sagen har været behandlet i kommunalbestyrelsen og flertallet er konstateret – og i det aktuelle tilfælde et meget klart flertal efter de udmeldinger der kommet – er det den beslutning der er kommunens officielle politik”.

På trods af, at i hvert fald John Winther selvmodsigende bemærker det, vælger de begge at lukke øjnene for det faktum, at der jo netop reelt ikke er konstateret et flertal. For kommunalbestyrelsen har endnu ikke behandlet en egentlig sag om betalingsringen, hverken med hensyn til høringssvar til vejdirektoratets miljørapport eller til selve lovforslaget, som jo endnu end ikke er fremsat.

Borgmesteren har således med kæden på, defineret resultatet af en sag på Frederiksbergs vegne, som ikke har været behandlet i kommunalbestyrelsen. Og hvem er det så lige der har den korrekte demokratiopfattelse?

I grunden hviler kommunens tilgang endnu på den bredt aftalte CO2-handlingsplan fra april 2010, hvori det besluttedes, at vi skulle arbejde for indførelsen af intelligente trængselsafgifter og indtræde i Kommuneforum, for at samarbejde med 16 andre kommuner i hovedstadsområdet, om en trængselsafgiftsløsning i hovedstaden.

Afslutningsvis vil jeg bemærke, at der dagen efter min kritik afholdtes et velbesøgt og velgennemført borgermøde på LIFE om trafiksaneringen af H.C. Ørsteds Vej. Det foregik i den fordragelige og respektfulde tone som generelt præger vores arbejde på rådhuset, og jeg tror at de fremmødte borgere glædede sig over at politikerne bestræbte sig på at pakke selvprofileringen på andres bekostning til side, for i stedet at gå konstruktivt til værks. Så set i det lys tror jeg faktisk at min kritik er blevet opfanget, og hvad mere kan man så ønske sig – altså udover mindre biltrængsel i hovedstaden.

(Bragt i Frederiksberg Bladet den 14. februar 2012)

Lidt om demokratisk stil ifm. mit forslag om skøjtebane på Nandrupsvej
Jeg føler mig kaldet til at indvie jer i hvilke udfordringer man som opposition i en borgerligt styret kommune risikerer at løbe ind:

Den 28. november 2011 stillede jeg et forslag til beslutning om skøjtebane på anlægget på Nandrupsvej. Det lød som følger: SF foreslår, at kommunen i løbet af den udendørs skøjtesæson i vinteren 2011-2012 gør det muligt at benytte hockeybanen på idrætsanlægget på Nandrupsvej til skøjteløb og ishockey ved at overrisle den med vand.

Se: http://baldersf.dk/2012/02/11/forslag-til-beslutning-om-skojtebane-pa-anlaegget-pa-nandrupsvej/

På kommunalbestyrelsesmødet den 30. januar 2012 blev forslaget vedtaget. Jeg kan tilføje, at jeg allerede forrige vinter forsøgte på de indre linjer, at få forslaget gennemført, men det er altså så heldigvis lykkedes nu.

Her den 6. februar sendtes der så fra rådhuset en pressemeddelelse ud: http://www.frederiksberg.dk/OmKommunen/Nyheder/Presserum/Pressemeddelelser/2012/1/030212ByensNyeSkoejtebanePaaNandrupsvejAabner.aspx

Den rummer denne passus: ”Åbningen sker som følge af en beslutning i kommunalbestyrelsen sidste år, hvor medlemmerne nikkede til et forslag om skøjtebane om vinteren på rullehockeybanen på Nandrupsvej.”

For det første er det forkert at beslutningen stammer fra sidste år, idet den først behandledes i Kultur- og Fritidsudvalget den 16. januar og derpå vedtoges i Kommunalbestyrelsen den 30. januar 2012.

For det andet er det bemærkelsesværdigt, at det borgerlige flertalsstyre end ikke kan få sig selv til at nævne hvor forslaget stammer fra. Det vidner om det modsatte af overskud – nemlig mindreværd.

Lokalavisen Frederiksberg bragte pressemeddelelsen men her havde journalisten (Nanna Boye) heldigvis været snarrådig nok til selv at sætte oplysningen ind: ”….i øvrigt efter et forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen (F)” ( http://www.lokalavisen-frb.dk/?vis=artikel&id=2841 )

Ellers havde borgerne ikke fået denne oplysning, men havde udelukkende set citaterne fra borgmester og udvalgsformand.

Mit budskab er klart: Det styrende flertal determinerer med deres demokratiske stil samarbejdsklimaet, og hvis det er stilen skal de ikke forvente at få noget igen den anden vej.

Forslag til beslutning om EM-fodbold på storskærm på Frederiksberg
SF foreslår, at der opsættes storskærm på en central plads på Frederiksberg, så fodboldglade borgere kan følge herrelandsholdet i fodbold ved EM-slutrunden i 2012”

Begrundelse:

Det danske herrefodboldlandshold har glædeligvis kvalificeret sig til europamesterskaberne som i 2012 afholdes i Polen og Ukraine.

På Frederiksberg bør der inviteres til fodboldfest på storskærm. Frederiksberg Rådhusplads, eller alternativt en anden plads, kan blive fyldt til bristepunktet i en rød-hvid fest.

SF mener, at der i forbindelse med planlægningen bør arbejdes på at gennemføre arrangementet i samarbejde med en eller flere lødige sponsorer.

Danmark spiller sine tre indledende puljekampe på følgende tidspunkter:

9. juni kl. 18.00: Danmark-Holland

13. juni kl. 18.00: Danmark-Portugal

17. juni kl. 20.45: Danmark-Tyskland

Hertil kan der komme evt. placeringskampe.

(Stillet af SF ved Balder Mørk Andersen den 30. januar 2012)

Forslag til beslutning om leverandørbrug ved arrangementer på Rådhuset
SF foreslår, at kommunen bestræber sig på at give forskellige lokale leverandører mulighed for fremover at levere spiseanretninger ved receptioner og andre arrangementer på Rådhuset.

Begrundelse:

Kommunen kan via en bredere brug af forskellige lokale leverandører benytte sin økonomiske ballast til at støtte op om de lokale erhvervsdrivende. Ydermere vil det betyde tiltrængt fornyelse ved receptioner og andre arrangementer på Frederiksberg Rådhus.

(Stillet af SF ved Balder Mørk Andersen den 30. januar 2012)

Forslag til beslutning om kommunal frivillighedsenhed
SF foreslår, at kommunen søsætter en enhed for frivilligt arbejde der samler og udbreder kendskabet til projekter båret af frivilliges indsats.

Begrundelse:

Frederiksberg rummer masser af vilje til frivilligt arbejde, og der  foregår da også allerede masser af konkret frivilligt arbejde. Det er glædeligt.

I SF mener vi dog, at kommunen vil kunne medvirke til at øge opmærksomheden om frivilligt arbejde og gøre det nemmere at give en hånd med. Dette kan gøres ved fra centralt hold, at lave en mindre enhed der samler og udbreder opmærksomheden omkring frivillighedsprojekter. Via en underside på kommunens hjemmeside og anden elektronisk udbredelse, kan vi bedre muligheden for at folk der har lyst til at gøre en aktiv indsats ved hvor dette kan lade sig gøre. Til gavn for andre mennesker, kommunen og i sidste ende borgeren selv.

(Stillet af SF ved Balder Mørk Andersen den 30. januar 2012)

Forslag til beslutning om skøjtebane på anlægget på Nandrupsvej
SF foreslår, at kommunen i løbet af den udendørs skøjtesæson i vinteren 2011-2012 gør det muligt at benytte hockeybanen på idrætsanlægget på Nandrupsvej til skøjeteløb og ishockey ved at overrisle den med vand.

Begrundelse:

Skøjteløb trækker i både børn og voksne når vintertiden er over os. Ofte er der dog så mange mennesker på skøjtebanerne, at det er for farligt at spille ishockey. På anlægget på Nandrupsvej har vi dog en unik mulighed for at overrisle hockeybanen med vand, når frosten er passende til dette formål.

For børn, unge og voksne med hang til at forsøge sig udi ishockeyens svære kunst, vil det være en unik mulighed at kunne benytte banen på Nandrupsvej.

Såfremt banen bliver sikker, vil man fx også kunne invitere garvede ishockeyudøvere til at komme og præsentere deres sport.

Forudsætningen for at det vil kunne lade sig gøre er naturligvis, at vejrliget er til det. Men hvis kulden bliver den samme som i løbet af forrige vinter, burde det være absolut muligt. Desuden er det en billig løsning, idet vi et langt stykke af vejen lader Kong Vinter stå for ’driften’. Efter sæsonen bør tiltaget evalueres for at kommunen derigennem kan få et grundlag for evt. at gøre tiltaget tilbagevendende.

(Stillet af SF ved Balder Mørk Andersen den 28. november 2011)

Forslag til beslutning om førstehjælpskursus til ansatte i daginstitutioner
SF foreslår, at kommunen sikrer, at samtlige ansatte i kommunens daginstitutioner har gennemført et førstehjælpskursus. Begrundelse:

For SF er det centralt at forældre og ansatte kan være trygge ved, at man i vores kommune har daginstitutioner, hvor alle er rede til at træde til med førstehjælp, hvis en ulykke indtræffer.

For de ansatte vil det betyde en øget faglig ballast, og man behøver ikke på noget tidspunkt bekymre sig om, hvor vidt man er dækket ordentligt ind. For især udflytterbørnehaver, hvortil der er længere udrykningstid, vil det bibringe en øget sikkerhed, idet korrekt udført førstehjælp kan betyde forskellen mellem liv eller død.

Hvordan det økonomisk skal løses, vil SF lade være op til drøftelser, efter at omfanget af antallet af ansatte uden et førstehjælpsbevis ligger klart.

(Stillet af SF ved Balder Mørk Andersen den 28. november 2011)