Kategoriarkiv: TRAFIKPOLITIK

Er vi kommet tættere på roadpricing i Århus og København ?

Ifølge Nyhedsavisen er Venstre nu ved at bløde op. Det er i så fald en rigtig god dag for miljøet, de bløde trafikanter og brugerne af den kollektive trafik. På Frederiksberg ser jeg nu frem til en diskussion, hvor vi kan få afklaret om de konservative vil agere forurenet parkeringsbydel for København, eller gå aktivt ind i arbejdet for færre unødige biler i bybilledet. Men av, der kommer man jo nok til at ramme et par kernevælgere. Også S på Frb. lader til at være stærkt hæmmede af frygten for at ramme bilister. Men husk nu at det primært er den unødige kørsel, og pendling der kunne erstattes af kollektiv trafik, som er målet med roadpricing. (Skulle enkelte borgere alligevel få lyst til at droppe en unødvendig bil, er det nu ikke at foragte).

Straf der hævner – hvad blev der af straf der virker ?

Vi befinder os i en hævnorienteret bølge, med hårdere straffe og flere indsatte i fængslerne til følge. Nemesis - her dog en tegneseriefigur, men meget passende billedeYdermere oplever vi en udvikling, hvor afsoningen gøres hårdere. I søndagens Politiken kan der 1.sek, s. 4 læses en yderst et væsentligt indspark til en debat, der bør tages nu. ‘Det straffende samfund’ er en interviewserie af Line Vaaben Vennekilde. I dette det første interview tales der med forskeren Peter Scharff Smith, fra Institut for Menneskerettigheder, og det han egentlig siger er, at det politiske flertal agerer populistisk ud fra en forkert opfattelse af befolkningens ønsker. Jeg er rørende enig, og ser fx DF og Peter Skaarup (Retsudvalgets formand) som symbolet par excellence på en underlødig, antiforsknings og machopræget tilgang til straf. Læs videre Straf der hævner – hvad blev der af straf der virker ?

Kampen om byrummet

Debatten om trafik, cyklisme og miljø er politik, hvor SF erfaringsmæssigt giver de andre baghjul. Det drejer sig om vores tid, sikkerhed og sundhed og alle tre aspekter vil SF værne om. Desværre viser forringelserne for den kollektive trafik, at der er nogen partier der vælger at prioritere bilisters tid højere.

Udmeldingerne fra socialdemokratiske kandidater her i bladet, viser ligeledes en diskrepans mellem på overfladen velmenende tanker, og så reelt en politik der udviser en problematisk stor respekt for bilismen.

For at ændre på den nuværende miljøbelastning – gavne sikkerheden for de bløde trafikanter – og give den kollektive trafik bedre vilkår, er vi nødt til at foretage nogle markante indgreb der, hvor det virkelig nytter. I politik kan man ikke altid i første omgang, gøre alle glade.

Dette ansvar lader det dog ikke til at S tør tage.

Vi er enige i, at arbejde for flere lavhastighedsveje og fornyet ansøgning om miljøzone i kommunen, og dermed krav om partikelfiltre til dieselbiler.

Michael Vindfeldt (MV) fra S, er her dygtig til at sende aben over til de konservative, hvis justitsminister afslog indførelsen af miljøzonen, efter først at have opfordret kommunen til at søge. Dette er dog langtfra nok.

Flere sikre cykelstier er vigtigt, men vil S arbejde for, at de også bliver brede nok til sikre overhalinger? MV har konstant plæderet for flere underjordiske parkeringskældre, og finder det end ikke i sig selv problematisk, at antallet af biler på
Frederiksberg, i løbet af få år vil stige markant. Men, det er jo problemets kerne. Hver eneste nye parkeringsplads er jo en opfordring til bilejerne om at køre ind til byen. Parkeringspladser er tilmed dyre – opførsel af en enkelt plads koster gerne mere end selve bilen.

Store private parkeringsanlæg medfører ligeledes, at pendlerne tager bilen i stedet for den kollektive trafik. Derved bemægtiger bilerne sig byrummet – ødelægger luften – forringer sikkerheden – øger støjgenerne, og forlænger transporttiden i den kollektive trafik. En skidt cyklus startes derved, med færre passagerer og flere utilfredse cyklister til følge.

MV’s politik er kort fortalt en selvmodsigelse – idet man ikke kan få ren luft, når man samtidig inviterer bilerne ind i byen.

Inden det bliver skudt mig i skoene, må jeg hellere påpege, at jeg ikke ønsker alle biler ud af byen, og muligvis godt kan stemme for et underjordisk anlæg, når der er sikkerhed for, at den nyvundne vejflade derpå bruges til busbaner og cykelsti. Men jeg vil ikke medvirke til inkonsekvent trafikpolitik, og ønsker derfor:

Fokus på flere lukkede veje, især hvor børn færdes – kommunal støtte til flere delebilsordninger og samkørsel til arbejde (mobility management) – bompengeafgift for biler i hovedstaden – parkeringszonen udvidet til hele Frederiksberg – fokus på parkeringsanlæg uden for byen, hvor bilister så kan bruge kollektiv trafik resten af vejen.

Desuden skal der opsættes flere og mere velplacerede cykelstativer, meget gerne i to lag – her må der opfordres til medborgerligt sindelag, idet de rørige og høje naturligvis benytter de øverste. I øvrigt bør kommunen foreslå, at få udvidet Københavns bycykelordning, så erhvervslivet også får glæde af de cyklende sommer-turister.

(Frederiksberg Bladet 25. oktober 2005)

SF for sundhed og cyklisme

Danskerne er et cyklende folkefærd og Frederiksberg er en kommune, hvor adskillige familier er dybt afhængige af deres cykler.

Trafik-tankegangen burde hos alle hovedstads-politikere, rummer en højprioritering af cyklismen.

Der bør altid tænkes i fremkommelighed og sikkerhed. Opfyldes disse to aspekter, vil langt flere se incitamentet til at lade bilen stå, og hoppe op på cyklen. Både børn og folk oppe i årene burde kunne cykle sikkert rundt i København. Er dette ikke tilfældet mister disse to grupper deres ’auto-mobilitet’ og må derfor transporteres af andre. Det betyder flere biler, og mere pres på en alt for dyr kollektiv trafik. Læs videre SF for sundhed og cyklisme

SF for sundhed og cyklisme

Danskerne er et cyklende folkefærd og Frederiksberg er en kommune, hvor adskillige familier er dybt afhængige af deres cykler. Trafik-tankegangen burde hos alle hovedstads-politikere, rumme en højprioritering af cyklismen. Der bør altid tænkes i fremkommelighed og sikkerhed. Opfyldes disse to aspekter, vil langt flere se incitamentet til at lade bilen stå, og hoppe op på cyklen. Både børn og folk oppe i årene burde kunne cykle sikkert rundt i København. Er dette ikke tilfældet mister disse to grupper deres ‘auto-mobilitet’ og må derfor transporteres af andre. Det betyder flere biler, og mere pres på en alt for dyr kollektiv trafik.

Det er et spørgsmål om politisk mentalitet og taktik, og du vil hos de borgerlige, set som gruppe, aldrig se den konsekvente indsats for at gøre København til en ‘cykelby’, fri for sundhedsskadelig os og med konstant fokus på brede, sammenhængende cykelstinet. Deres vælgersegment rummer for mange bilister, og dette forpurrer deres vilje til, at arbejde konsekvent for cyklismen.
SF er, og vil altid være det cykel-fremmende parti, og vi er villige til at benytte de mere bastante tiltag, for at tvinge alt andet end de helt nødvendige biler ud af byen. Jeg vil når min datter er blevet gammel nok, have mulighed for at sende hende ud på cykel, uden at sidde og ryste af skræk – og jeg vil indtil da kunne cykle hende i institution, uden at vi skal hoste hele vejen.

(Frederiksberg Bladet 4. oktober 2005)

Nej, til dyrere kollektiv trafik

Er højere billetpriser og øget ulighed fair, Lebech?
Kommentar til Mads Lebechs (Borgmester på Frb. og formand for HUR) afvisning af et takststop i busser og tog:
(Frederiksberg Bladet d. 20. sep. 2005)

Et velfungerende kollektivt trafiksystem, som alle har råd til at benytte, er yderst væsentligt for hovedstaden. Det er en nødvendig bestanddel i sammenhængskraften i borgernes hverdag – mellem arbejde, fritid og familieliv.
Et flertal på Københavns Rådhus (SF, S, RV, K) ønsker i forbindelse med budgetforliget, at bruge de penge der skal til for at indføre takststop i byens busser og tog. Det er et nødvendigt tiltag, eftersom HUR’s priser gennem flere år er steget og steget. Læs videre Nej, til dyrere kollektiv trafik

Er højere billetpriser og øget ulighed fair, Lebech ?

(Kommentar til Mads Lebechs afvisning af et takststop i busser og tog)

Et velfungerende kollektivt trafiksystem, som alle har råd til at benytte, er yderst væsentligt for hovedstaden. Det er en nødvendig bestanddel i sammenhængskraften i borgernes hverdag – mellem arbejde, fritid og familieliv.

Et flertal på Københavns Rådhus (SF, S, RV, K) ønsker i forbindelse med budgetforliget, at bruge de penge der skal til for at indføre takststop i byens busser og tog. Det er et nødvendigt tiltag, eftersom HUR’s priser gennem flere år er steget og steget.

Set i forhold til lønstigningerne er det blevet billigere at køre i bil, og hvis benzinafgiften var blevet justeret i samme takt som et gult klippekort, havde en liter benzin i dag kostet 23,80 kr. Benzinen har blot oplevet en stigning på ca. 80 pct. siden 1980. Dengang kostede et gult klippekort 30 kr. I dag koster det 150 kr. og det svarer til en stigning på 400 pct.

Den kollektive trafik har fået grovfilen, mens bilismen er blevet tilgodeset. VK har sammen med Dansk Folkeparti fjernet det statslige taksttilskud til billetter og kort, hvilket fik priserne til at stige med 15 pct. og satte en negativ spiral i gang: Højere priser – færre kunder – lavere indtægter – færre busser og endnu højere priser.

Stigningen skaber ulighed i samfundet, fordi det i særlig grad rammer de unge, de studerende, de mindre bemidlede, børnefamilierne, førtidspensionisterne og de ældre. Ydermere øger det forureningen idet flere ikke ser incitamentet til, at lade bilen stå.

Forslagets dage er dog talte, hvis flertallet i HUR følger formand Mads Lebech. Han udtaler nemlig til Politiken d. 10. sep: “Jeg mener, at det er fair, at priserne på busbilletter følger den almindelige prisudvikling”. Men Lebech, hvordan kan det være fair, at gøre tilværelsen sværere for en hel bunke borgere, der er afhængige af den kollektive trafik? Du har måske ikke selv brug for at køre billigt i bus, men for adskillige betyder yderligere prisstigninger et stort indhug i budgettet, og gør det derved sværere, at få råd til det ekstra der gør tilværelsen god.

Som SF’er så jeg gerne indførslen af bompenge for biler i hovedstaden. Det virker i London, hvor bilismen er faldet med 15 pct. Med denne indtægt kunne vi i hvert fald sikre en billigere kollektiv trafik, og allerhelst en gratis. Inden det bliver virkelighed, Lebech – må du altså forklare, hvorfor det er fair at lade billetpriserne stige på ny? Snakken om bedre service i stedet, har vist sig indholdstom, og hvad nytter det overhovedet, når borgerne ikke har råd til at benytte den kollektive trafik.

(Frederiksberg Bladet 20. september 2005)