Kategoriarkiv: SF

Beskyt verden fra paven

PavenDen katolske kirke, repræsenteret ved sit overhoved paven, har atter engang på negativ vis bragt sig i centrum. Nu mener han, at kondomer forværrer kampen mod aids. Læs Berlingske: Frankrig raser over paven

Det er ikke en nyhed, at den katolske kirke på uskøn vis synes at føre en forkvaklet religiøs kamp mod mennesker. Men det er nyt, at der nu fra officielt hold tages så klart afstand. Det er befriende, og det bør være sådan, at gejstlige og andre notabiliteter til enhver tid kan forvente den samme utvetydige kritik som andre nødvendigvis må stå klar til i en verden med ytringsfrihed. Læs videre Beskyt verden fra paven

Afsked med Gert Petersen – socialist af hjerte og hjerne

Gert PetersenI går blev der taget afsked til Gert Petersen – SF’s formand fra 1974-1991 som døde d. 1. januar. I kapellet på Vestre Kirkegård blev der holdt stærke og lærerige taler af Pernille Frahm, Svend Auken og Holger K. Nielsen. Ligesom vi til mindehøjtideligheden fik lejlighed til atter at høre en talevarm Auken, men også Søvndal og Margrete Auken holde gode mindetaler. Når man som jeg af gode grunde ikke var politisk aktiv mens SF var under Gerts ledelse er det væsentligt, lærerigt, nødvendigt og ofte morsomt at høre rutinerede kræfter fortælle om Gert og SF’s historie – gennem personlige beretninger. Læs videre Afsked med Gert Petersen – socialist af hjerte og hjerne

Historien om Europas sidste hekseafbrænding

HekseprocesFor alle historie-interesserede må gårsdagens spændende Peter Wivel-artikel i Politiken “Europas sidste heks har fået oprejsning” være væsentlig læsning. Det er en journalistisk udgave af historiegenren ‘Mikrohistorie’ – også kaldet ‘historisk antropologi’. Den schweiziske retshistorie fra kantonen Glarus fortæller på nydelig vis om et følelsesbaseret system, hvor beviser frembringes ved tortur, og hvor processen i 1782 mod 47-årige Anna Göldi var gennemført uretfærdig. Læs videre Historien om Europas sidste hekseafbrænding

Som nat og dag: Handicap-OL og narkokamp i København

Det er en mærkelig dobbeltfornemmelse jeg sidder med her på en mandag.

I nat var der atter engang ballade og hærværk på Nørrebro. Man burde efterhånden ikke blive rystet over at ca. 100 unge lømler, formentlig størstedelen af anden etnisk oprindelse end dansk, fører sig frem på den måde ved nattetid. Men det tydeliggør det enorme integrationssvigt som samfundet i dag lider under. Læs videre Som nat og dag: Handicap-OL og narkokamp i København

Da Naser Khader solgte sin sjæl

Nu er det uomtvisteligt – Ny Alliance har hverken krop eller sjæl.

Manglen på kropslig sammenhæng blev åbenbaret under valgkampen, og i det efterfølgende interne rivegilde.

Manglen på sjæl viste sig i dag – i folketingssalen – da Naser Khaders parti valgte at støtte op bag regeringen – op bag en asylpolitik – der skulle man tro, lå milevidt fra den politik som de havde slået sig op på. Læs videre Da Naser Khader solgte sin sjæl

Pas på mails om at arbejde med bankoverførsler

Antallet af folk der her har nydt godt af at blive advaret om internetsvindel, med enten arv, lotto eller lotterigevinster har været stort. Da jeg så i dag for første gang modtog en mail der på overfladen så ok ud, men alligevel lugtede langt væk af bondefangeri, lagde jeg den blot ind på siden med indlægget og de efterfølgende mange tilføjede kommentarer: ‘Pas på svindlere der udsender falske mails om arv’ – men nu poster jeg altså alligevel et specifikt indlæg.

Mailen sendt af en Kira Lee – fra mailadressen: jcmajsq@branchegids.com – så således ud: Læs videre Pas på mails om at arbejde med bankoverførsler

Jeg er pivstolt over at være SF’er

Netop hjemkommet fra mit første Landsmøde, sidder jeg nu og er træt, og velsagtens lige så uparfumeret som alle de andre der tillige valgte at svede i flok. Men jeg kan ikke falde til ro, for inden i sprudler jeg af energi. Det skyldes at jeg for første gang nogensinde har oplevet at få våde øjne af henholdsvis store politiske visioner, en vidunderlig mangfoldigheds-happening og fællessang (som der dog godt kunne have været mere af). For en studerende på 27 der først sent har fundet ud af at SF var det rigtige parti på venstrefløjen, virker det helt berusende at få fejet al tvivl til side, hæve hovedet og føle at SF er mit parti der som en hjemvendt bror eller søster pludselig dukker op i horisonten.

Forklaringen på dette rummer flere aspekter: Først og fremmest finder jeg at det er udtryk for stor styrke, at partiet så tydeligt holder fast i det socialistiske grundlag der som et modsvar til gold kapitalistisk egoisme fremstår mere væsentlig og mere nødvendig i dansk og international politik end længe set. Samtidig er det også en styrke at partiet både i forbindelse med udarbejdelsen og diskussionen af det nye Princip- og Perspektivprogram har åbnet op for en genformulering og på nogle områder en opdatering, af de socialistiske værdier og mål.
Det betyder nemlig at SF inden for rimelighedens grænser, rummer og tillader en diversitet. Denne er indenfor nogle emner aldersbestemt, men er i lige så høj grad et spørgsmål om holdninger. Jeg mærker dette når jeg på enkelte punkter føler mig mere basissocialistisk og på andre mere konservativ (ikke at forstå som reaktionær), end både ældre, jævnaldrende og yngre medlemmer.

En af mine motivationsgrunde for at melde mig ind i SF var at jeg ville et parti der kunne kombinere det visionære og det pragmatiske. Af de to dele var det på Landsmødet heldigvis (og ikke så underligt) visionerne der var mest fremherskende og stod højest i hierarkiet. Selvom pragmatikken selvfølgelig lever videre i det politiske arbejde (uden dog at blive til den opportunistiske slags), finder jeg alligevel at det er mere rigtigt at kalde SF for et ‘visionært handlingsparti’. Jeg håber at både MF- og HB’ere vil arbejde videre i det visionære spor, på en sådan måde at der ikke til nogen tid skal være belæg for at kalde SF for et ‘brokkeparti’. Naturligvis skal regeringen, og andre partier på vildspor, kritiseres helt ned til sokkerne, men det skal altid (når det er muligt) følges op af en anden vision. Man kunne kalde det for et – “Ingen kritik uden vision”-kodeks, som de højtplacerede skulle leve op til. Lidt for sjov kunne man foreslå en bødekasse i Folketingsgruppen. Som fodboldspilleren der skal betale en symbolsk tier hvis han kommer til træning uden benskinner, skal MF’erne gøre det samme til partikassen (eller julefrokosten), hvis man oplever disse udtale sig kritisk, uden at lade det følge af et andet og selvfølgelig bedre løsningsforslag.

Partiet skal ligeledes have ros for at åbne op for store principielle udenrigspolitiske spørgsmål, der for mange er særdeles komplekse og følelsesladede. NATO, EU, de fire forbehold og fremtidens sikkerhedspolitiske Europa skal diskuteres grundigt igennem i SF. Netop derfor er det så vigtigt at det er SF selv der sætter dagsordenen for den kommende debat og ikke hverken pressen eller regeringen. I dette er partiet kommet godt fra start, men debatten skal internt præges af klare udmeldinger, der samtidig rummer en nuancerethed som sikrer at partiet ikke ryger i den dogmatiske grøft. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at påpege, at det er en fare hovedløst at sætte Bush-administrationen lig med USA. Til tider glemmes det at der også er et andet og meget kritisk (intellektuelt og ikke-nationalistisk) USA, der bl.a. er i gang med at mobilisere sig til valgkampen i november 2004. Vel vidende at svaret kræver en grundig analyse, vil jeg da alligevel spørge hvad der gavner demokraternes kamp mest, og ikke giver Republikanerne de bedste kort på hånden: At Europa vælger en sikkerhedspolitisk rute med øget isolering og afstandtagen fra USA eller ej? Den nuværende amerikanske ledelse skal til stadighed kritiseres hårdt, men det er vigtigt for Europa og resten af verden at den europæiske sikkerhedsprofil opstilles som et alternativ til USA’s og ikke som en modpol.

Eftersom partiet ikke øses til af ros i medierne, kan det passende gøres her for det fortjener det altså. Jeg er pivstolt over at være en del af SF og vil med sikkerhed knejse med nakken og sige: “Jeg er SF’er”, når der er nogen der spørger. Ligeså vil jeg glæde mig til at se det endelige Princip- og Perspektivprogram, som uagtet at der kan herske lidt uenighed om hvem det henvender sig til, kan være med til at give mig en guideline. Det vil være det rød/grønne garnnøgle jeg ruller ud for at sikre at jeg altid kan finde tilbage, når jeg skal overbevise venner og bekendte om, hvad der skal stemmes og gøres for at ændre verden og dagens Danmark til det bedre.

Det har jeg tænkt mig at gøre og jeg håber meget at andre følger trop, ikke bare i medierne men tillige i den nære dagligdag. En ting er sikkert – vi ses til næste Landsmøde.

(Artikel bragt i SF’s medlemsblad – Folkesocialisten)