Kategoriarkiv: DEMOKRATI

Ungdommen skal have sit eget råd

De unge på Frederiksberg får indflydelse på kommunens politik gennem et særligt ungdomsråd, som SF ønsker at oprette efter kommunalvalget.

Et ungdomsråd på linje med Ældrerådet og Integrationsrådet. Det foreslår SF Frederiksberg i partiets valgprogram til kommunalvalget.

– Frederiksberg får flere unge i de kommende år. Derfor skal byen åbne sig og give mere indflydelse til dem i forhold til de beslutninger, der tages på rådhuset. Vi undrer os over den lukkethed, kommunen praktiserer i forhold til de unge, siger spidskandidat Balder Mørk Andersen, SF Frederiksberg. Læs videre Ungdommen skal have sit eget råd

SF vil have ændret udvalgsstrukturen

SF’s rådmand Balder Mørk Andersen tager nu hul på debatten om hvordan udvalgsstrukturen bør se ud efter kommunalvalget til november i år. Erfaringen fra indeværende valgperiode gør nemlig, at SF finder det nødvendigt at få foretaget nogen justeringer.

”Som SF anskuer det er den nuværende struktur mest af alt et resultat af, at de konservative har fundet det opportunt med en struktur der tilvejebringer flest mulige formandsposter med dertilhørende aflønning. I SF finder vi således ikke grundlag for at holde hånden under et pseudoudvalg som Drifts- og Forsyningsudvalget, der har så diminutive dagsordener at det ikke giver reel mening, siger Balder Mørk Andersen. Læs videre SF vil have ændret udvalgsstrukturen

Skyderier på Frederiksberg

I dagens udgave af Frederiksberg Bladet giver jeg et kort input til skyderierne på Frederiksberg: http://dinby.dk/frederiksberg-bladet/vrede-over-skyderi

”Vi har inden for kort tid oplevet to rystende skudepisoder på Frederiksberg. En ung mand har mistet livet og det sagtens kunne nemt være sket for Lars Hedegaard. I sin essens er episoderne væsensforskellige, men i SF føler vi den samme afsky for dem begge.”

”Når skuddene falder fra hoften er der kun al mulig grund til at politikere ikke nødes til at gøre det samme via uovervejede populistiske udmeldinger. Vi har brug for at stå sammen om et trygt samfund med en fri debat, uden selv at puste til frygten, og derved uforvarende give køb på de grundsten vores demokrati bygger på.” Læs videre Skyderier på Frederiksberg

Tale på KL’s Topmøde 2012

Tilfredshed med det nye KL

 

Der er sket en positiv fornyelse med KL. Man er blevet dagsordenssættende, agerende – og ikke reagerende. Det er klædeligt.
Kommunernes stemme høres stærkere end nogensinde, og det gør det i den sidste ende lettere at være kommunalpolitiker.

Der kan være enkelte smuttere, men heldigvis også langt flere pletskud. Især i det seneste børneudspil og i sundhedsudspillet. Læs videre Tale på KL’s Topmøde 2012

Lidt om demokratisk stil ifm. mit forslag om skøjtebane på Nandrupsvej

Jeg føler mig kaldet til at indvie jer i hvilke udfordringer man som opposition i en borgerligt styret kommune risikerer at løbe ind:
Den 28. november 2011 stillede jeg et forslag til beslutning om skøjtebane på anlægget på Nandrupsvej. Det lød som følger: SF foreslår, at kommunen i løbet af den udendørs skøjtesæson i vinteren 2011-2012 gør det muligt at benytte hockeybanen på idrætsanlægget på Nandrupsvej til skøjteløb og ishockey ved at overrisle den med vand. Læs videre Lidt om demokratisk stil ifm. mit forslag om skøjtebane på Nandrupsvej

Sænk valgretsalderen

JustitiaDen danske valgretsalder er bestemt ud fra en vurdering af hvornår en person er moden nok til at kunne tage ansvar for sine handlinger og beslutninger. For nuværende er det så 18 år, ligesom myndighedsalderen. Men er det sagligt begrundet? For 16-årige betaler skat og på både den seksuelle og den kriminelle lavalder mener vi som samfund, at de unge bør ansvarliggøres som 15-årige. Og de konservative ønsker oven i købet at straffe unge allerede når de er 14 år. Læs videre Sænk valgretsalderen