Sommeren nærmer sig, også på Frederiksberg. Men det gør turisterne desværre ikke. Det er et problem for vores by i byen, at vi ikke i tilstrækkelig grad får udbytte af de mange turister der hvert år kommer til hovedstaden. Ligeså er det en udfordring, at få skabt en by der i højere grad får unge og voksne til at blive der når de skal have det sjovt. Og mon ikke, at der er en synergi mellem de to aspekter.
Jeg har tidligere rejst dette fokus – både offentligt og på rådhuset. SF har peget på Frederiksbergs mangelfulde markedsføring, og fået søsat en turisme-, kultur- og eventpulje. Vi har møjsommeligt arbejdet for, og lykkedes med, at få trukket den elektroniske endagsmusikfestival Stella Polaris tilbage til Frederiksberg.
Derudover har vi stillet grønne forslag, der kunne placere Frederiksberg som en foregangskommune, fået urban gardening i budgetforlig, lanceret ideen om et innovations- og studiehus på den gamle politistation, og ikke mindst fået vedtaget en klokkespilsfestival.
Ydermere ønsker vi med vores forslag om oprettelse af et ungdomsråd, at få endnu mere nytte af de unges iderigdom.
SF stod desværre alene med forslaget om at arbejde konsekvent på at få trukket internationale sportsbegivenheder til byen. Vi ønskede at tiltrække anderledes events, eller idrætsformer der ikke kun kan fungere i store indendørs arenaer. Streetidræt kunne være spændende, ligesom et stævne af den internationale beachvolley tour til byen, inlineløb, inline-biathlon, skateboarding eller BMX-cykling. I alle tilfælde vil det være begivenheder som kunne få en flot arena på Frederiksberg.
Men man får ikke noget forærende i politik, og da slet ikke når valget nærmer sig. I SF kan vi arbejde sagligt og iderigt på rådhuset, men i den sidste ende vil det være borgmester og udvalgsformænd som kommunikationsfolkene på rådhuset laver pressemeddelelser for. Sådan er vilkårene og dem må vi indstille os på og arbejde i forhold til.
Men nu bliver jeg nødt til at tage bladet fra munden: Kære konservative på Frederiksberg Rådhus – I er i visionsmæssig åndenød, og synes at halte et par skridt bagefter. Når man er så stort et parti på rådhuset, må man kunne forvente mere end at I blot stiller jer tilfredse med at forvalte – det har vi jo forvaltningen til.
Jeg er naturligvis farvet i min analyse, men selv hvis jeg var uafhængig konsulent, ville jeg være kommet frem til den samme konklusion: Frederiksberg har brug for et stærkt SF på rådhuset, som tager det på sig ikke bare at forvalte, men i stedet konstant brænder for at udvikle byen.
(Bragt i Lokalavisen Frederiksberg den 6. juni 2013)