Idrættens udfordringer på Frederiksberg

Voksne, unge og børn – alle har brug for motion og den glæde det afføder. Derfor er idrættens vilkår på Frederiksberg en særdeles central politisk udfordring. I torsdags deltog jeg for første gang i Frederiksberg Idræts Unions (FIU) ordinære repræsentantskabsmøde. Som en af de to nyvalgte politiske repræsentanter glæder jeg mig i særdeleshed over, at komme til at følge idrætten og sporten på Frederiksberg på nærmeste hold. Jeg indrømmer at ikke alle politiske udfordringer tænder i samme grad, men især på dette område føler jeg mig hjemme, og kan i særdeleshed mærke at det står mit hjerte nær.

Selv husker jeg tilbage på min fodboldprægede barn- og ungdom, på fællesskabet, klublivet, udlandsrejser til turneringer, konkurrencegnisten og den konstante glæde ved at være en del af en social sammenhæng løsrevet fra den mere pligtskyldige del af hverdagen. Idrætten var et frirum. Det er så vigtigt, at vi sikrer at så mange børn og unge som overhovedet muligt får chancen for at opleve dette. Ligesom det er væsentligt, at fastholde idrætten som en uundværlig del af voksenlivet. Det drejer sig om sundhed og glæde – både for den enkelte, men også for samfundets skyld. Idræt forebygger nemlig ikke bare sygdom, men kan være en central afbøder af sociale dårligdomme. Vi må konstatere at klubber, ledere og trænere er væsentlige medopdragere, med ansvar og mulighed for at præge børn og unge med sunde værdier. Derfor skal de frivillige ledere have den bedst mulige opbakning til at kunne fuldføre denne opgave.

FIU er en økonomiske veldrevet organisation, og det er glædeligt og naturligvis bevaringsværdigt. Men derimod står kommunen desværre over for nogle store økonomiske udfordringer. Som jeg sagde det på repræsentantskabsmødet er det derfor nødvendigt, at FIU byder ind med stort fodslag, og med klare prioriteringer. Udvikling og vedligeholdelse af faciliteter er som altid et centralt tema for FIU, og bør ligeledes være det for os politikere. Fra SF’s side er det i hvert fald ikke lysten det skorter på.

(Bragt i Lokalavisen Frederiksberg torsdag d. 8. april 2010)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *