Den danske valgretsalder er bestemt ud fra en vurdering af hvornår en person er moden nok til at kunne tage ansvar for sine handlinger og beslutninger. For nuværende er det så 18 år, ligesom myndighedsalderen. Men er det sagligt begrundet? For 16-årige betaler skat og på både den seksuelle og den kriminelle lavalder mener vi som samfund, at de unge bør ansvarliggøres som 15-årige. Og de konservative ønsker oven i købet at straffe unge allerede når de er 14 år.
Det er et skisma som Mie Harder (K) vælger at se bort fra i sin replik, hvor hun kun forholder sig til myndighedsalderen, som jo i og for sig ikke behøver at være universel.
I SF finder vi det kun rimeligt, at vor tids mere oplyste 16-årige får mulighed for at stemme på de politikere som de mener kan lave den bedste lovgivning. Det vil balancere forpligtelser med rettigheder, styrke demokratiet og de unges engagement, og derudover vil det også følge udviklingen i andre europæiske lande.
(Lokalavisen Frederiksberg d. 18. februar 2010)
