Tuneserloven: Brian Mikkelsen – en vild kanon med løse hagl

Tuneserloven har udviklet sig til en lovgivningsmæssig farce. Som borger i Danmark må man sande at VK-regeringen støttet af DF er ved at sætte tilliden til lovgiverne over styr. Omvendt kan man også konstatere, at hvis man som oppositition havde et ønske om at få tydeliggjort VK-regeringens lemfældige omgang med internationale retsprincipper – ja, så er det nu sket.

Og, hvis man som ekspert vover at kritisere dette – ja, så imødegåes man af af en justitsminister som går efter manden (Henning Koch) og ikke bolden. To udtalelser fra Brian Mikkelsen illustrerer hvor langt ude vi er:

Først udtaler han: “Du skal prøve at slå op, hvor mange gange Henning Koch har taget fejl” (JP)

Dette er han selvfølgelig ikke i stand til at underbygge med fakta.

I dag følger han så op med at sige: “Jeg kender ikke noget til de forskellige professorer. Vi bruger de kvalifikationer, de har. Og vi kommer helt sikkert til at bruge ham til noget.” (Berlingske)

Mikkelsen forsøger at bløde lidt op – men tilbage står, at han først kritiserer Kochs faglighed, for efterfølgende at sige, at han ikke kender til de “forskellige professorer”. Det er altså et pinligt ministerniveau.