Travle sidste valgkampsdage

Uddeling af pjecerJeg holder rigtig meget af at være ude og fremføre SF’s politik. Det at se vælgere i øjnene, giver politikere et meget sundt wake up call: ‘Hey, det er altså virkelige mennesker som I skal træffe beslutninger for’. Det ved jeg selvfølgelig, og det er da også derfor at SF arbejder på et rummeligt samfund, hvor mennesker gives frihed til forskellighed i et forpligtende fællesskab.

I går var jeg ude med pjecer – til debat på KVL – og senere hen til debat på tre Vesterbro barer. En rigtig spændende og anderledes oplevelse. Endvidere var det sjovt kun at skulle forholde sig til en socialdemokrat og en fra Enhedslisten. Det gav debatten en anden retning, præget af meget enighed – heldigvis.

I morges delte jeg med en kammerat en masse pjecer ud ved Forum Metroen. Derpå videre til en rigtig fin debat på Niels Brock på Kultorvet. Her kom vi ind på andre områder som hash, Christiania og Irak-krigen – som heldigvis spiller en stor rolle i folks bevidsthed.

Nu er jeg hjemme for en kort bemærkning, men skal snart videre til pjeceuddeling med brændte mandler på Christianshavns Torv, og derpå direkte videre til en større debat på Zahles Seminarium. Den debat ser jeg frem til.