(PM) En kugle der dræber uskyldige

SF’s retsudvalg vil have Justitsministeren til at undersøge politiets ammunition.

Af: Balder Mørk Andersen, folketingskandidat for SF

DR programmet ’21 Søndag’ gav et indblik i det danske politis brug af ammunition. Det dokumenteredes at det danske politi bruger en ustabil kugle ved navn Action 3. Denne kugle har en tendens til at rikochettere. Netop denne type kugler vil da være mere til fare for uskyldige, der uforvarende kan blive fanget i krydsild.

Balder Mørk Andersen, formand for SF’s retsudvalg siger: Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det danske politi benytter en kugle der af alle andre europæiske lande er blevet kasseret.

Politiets ret til brug af skydevåben er et nødvendigt onde i opretholdelsen af et retssamfund. Men man bør altid gøre alt hvad der er muligt, for at undgå tab af menneskeliv. Derfor er det utilfredsstillende, hvis andre hensyn tillægges større vægt, siger formand for SF’s retsudvalg, Balder Mørk Andersen.

I programmet gav en unavngiven politikilde udtryk for, at økonomiske hensyn kan have betydning for at man i Rigspolitiet ikke ønsker at udskifte den farlige Action 3-kugle med en mere stabil kugle. Nu har man nemlig så mange på lager. Men som det senere blev bemærket, vil disse forhåbentlig snart kasserede kugler, kunne bruges op ved skydetræning, hvorfor man ikke vil lide økonomisk tab ved at skifte ammunition.

Jeg forventer helt sikkert, at Justitsministeren meget hurtigt får talt sagen igennem med politiets top, så vi alle kan få klarhed over, hvorfor politiet endnu ikke har skiftet ammunition i takt med udviklingen, siger formanden for SF’s retsudvalg.

Link til SF

0 tanker om "(PM) En kugle der dræber uskyldige"

  1. Det bemærkelsesværdige ved det program, er at man ikke omtaler anslagsenergi.

    Jagtpatroner er ekspanderende, med det formål at slå dyret ihjel med det samme.

    Som det sås var action 4 og 5 stærkt ekspanderende, dermed er sandsynlighed for at den der bliver skudt på dør højere.

    I Genevekonventionen, er det forbudt militære styrker at benytte ekspanderende ammunition, fordi formålet kun skal være at uskadeligøre modstanderen ikke dræbe.

    Den side af sagen mangler det kære politi hadende DR at belyse, men det er jo ikke en god historie.

  2. Hej Poul
    Du har en pointe som muligvis kunne have været nævnt. Det vil naturligvis spille ind i de overvejelser som politiledelsen nu efter en rapport vil gøre sig, og er formentlig også med i denne rapport.

    Men man kan dog bemærke at det ikke i andre europæiske lande har givet anledning til hverken at beholde Action 3, eller ikke at anskaffe sig Action 4 el. 5. Findes der en helt anden type ammunition der mindsker flere fejlrisici er det selvklart den der skal overvejes.

    Hvorvidt Action 4 og 5 kan siges at være ’stærkt ekspanderende’ tvivler jeg på, men vil overlade denne vurdering til eksperter.

    Afslutningsvis vil jeg blot bemærke at vi i vores pressemeddelelse ikke valgte den totalt skråsikre tilgang, som andre retsordførere lagde for dagen.

    Vh. Balder

  3. Jeg kan nævne at debatten også har foregået på politiets interne forum, men en af eksperterne lukkede debatten ved at slå fast at Action3 klart var det mindst farlige.

    Der er intet at komme efter, og det kunne DR også hurtigt have fundet af hvis rent faktisk havde spurgt eksperterne hos politiet.

Skriv et svar til Anonym Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *