I en ny kampagne sættes fokus på mænds vold mod kvinder. Jeg er meget enig i, at det er overordentlig vigtigt at bekæmpe dette sørgelige aspekt i forholdet mellem de to køn.
Vold af enhver art er uacceptabel, og skal mødes med den klareste afstandtagen fra både kvinder og mænd.
Netop derfor er det vigtigt, at debatten om mænds meget skadelige tydelige vold mod kvinder, ikke skygger for den tilsyneladende mere harmløse vold som har kvinder som udøvere, og som bl.a. involverer slag, skub, trusler og psykisk terror.
Det kunne være meget interessant, hvis forskning fik kastet meget mere lys over familievold i alle dets afskygninger i Danmark, herunder også den tabuiserede af slagsen. Jeg opfordrer derfor ligestillingsministeren til at afsætte penge til dette formål.
Hvis vi for alvor skal forebygge mod, at små børn præges med vold, og da vil udvikle en tendens til som voksne at udøve vold, da bør vi i allerhøjeste grad modarbejde al vold i familien. Både den mellem voksne, og så den tilsyneladende uskadelige revselse af børn, som på trods af at forbudet på SF’s foranledning besluttedes for 10 år siden, vel alligevel stadig finder sted, med begge køn som udøver.
(Information 24. august 2007)
Gad vide hvad der ellers findes af tabuiserede former for vold? Jeg tænker – og det er ikke udtryk for en holdning, men blot en refleksion på baggrund af debatter, jeg har fulgt og deltaget i gennem årene: findes der ikke som tabuiseret voldsform den form for vold, som “offeret” bagefter italesætter med et: “så var det heller ikke værre?” Som jeg f.eks. italesætter de smæk bagi, jeg fik som barn – og endda det slag i ansigtet, der gav mig næseblod (og en efterfølgende fridag fra skole, fordi min far fik så dårlig samvittighed).
Vold _er_ uacceptabelt, lad os bare slå det fast. Men spørgsmålet er, om det ikke også er på tide netop at aftabuisere fænomenet, så det også bliver muligt at tale om den vold, vi hver især har været udsatte for – og har udsat andre for – uden at det sætter os i bås som ofre eller forbryder, men bare som de uperfekte væsener, mennesker nu engang er?