Vrede i trafikken – om en personlig hændelse

I går søndag oplevede jeg nær min bopæl på Frederiksberg begrebet ‘vejvrede’. Mens jeg kommer cyklende, højresvinger en sølvgrå bil direkte ud fra en parkeringsplads. Bag rattet sidder en mand i tyverne, med mobiltelefonen for højre øre så hovedet læner sig samme vej, og øjnene ikke ænser hvad der kommer af trafik fra venstre. Jeg har heldigvis set hans acceleration ud af parkeringspladsen, og når derfor at bremse ned så intet sker.
Vi ender dog tæt på hinanden, og jeg får så råbt: “Heyy, du kan i det mindste godt tage mobilen ud af øret!”

Manden der ellers har grønt lys, vælger derefter midt på vejen, at bremse kraftigt op, selvom en anden bilist nærmer sig bagfra. Døren smækkes op, og han rejser sig ud af bilen og stirrer olmt på mig. Jeg er da heldigvis kommet på tilpas afstand, vælger at køre videre, og hører ikke om han får sagt noget, eller overlader det hele til kropssproget.

Havde jeg stoppet cyklen for at høre hvad han dog ville ud af bildøren for, havde situationen måske fået en anderledes slutning. Havde han ilet op til mig med en undskyldning? foreslået en trafikal hyggesludder over en kop te? eller givet mig et lag tæsk?

Den sidste mulighed finder jeg mest nærliggende, og jeg var efterfølgende en smule rystet. Lige som andre sikkert også har været det under lignende situationer. Det er nemlig ikke så sjældent, at nogen af de utallige trafikale faresituationer der dagligt udspiller sig i lille Danmark, udvikler sig negativt. En undersøgelse fra 2006, foretaget af Det Kriminalpræventive Råd viste følgende resultater:

– Samlet set har 30% af de danske trafikanter været udsat for vejvrede inden for det seneste år, men tallet dækker over, at nogle trafikanter har været ofre for flere typer vejvrede.
– Ca. en halv procent af de danske trafikanter har inden for det seneste år oplevet at blive slået eller sparket af en medtrafikant.
– 3% af de danske trafikanter har oplevet, at en medtrafikant har sparket til eller slået på deres køretøj
– 4% af de danske trafikanter har oplevet at blive truet af en medtrafikant.
– 16% af de danske trafikanter har oplevet at blive råbt ad.
– 23% af de danske trafikanter har fået ’fingeren’ af en medtrafikant.

Vejvrede er defineret som: at råbe ad, give fingeren til, true eller slå/sparke en medtrafikant, eller at slå/sparke en medtrafikants køretøj.

Problemet er ikke overraskende størst i København og på Frederiksberg! – altså i den stressende storby.

Mine tanker kredsede først om min egen rolle: Hvorfor råbe? – men man bliver jo irriteret når nogen tilsidesætter andres helbred, og desuden hverken bandede eller truede jeg.
For et stykke tid siden kunne jeg bare stå tilbage med mit kogende raseri, da jeg på Frederiksberg Runddel, med min dengang få måneder gamle dreng i barnevogn, var millimeter fra at blive tonset ned af en højresvingende kvinde. Hun var væk, mens jeg stod tilbage ramt af uretfærd. Så føler man en menneskelig trang til at udtrykke sin vrede. Det gjorde jeg denne gang – hvilket så videreførte bataljen.

Derpå tænkte jeg på manden i bilen. Sad han nu og var stolt af at have pisset sit territorium af – vist sig som alfahannen der skræmte den anden han væk – her skal ingen råbe af mig? eller tænkte han monstro: Der kørte jeg som en bølle, og jeg var nok lidt aggressiv – jeg må nok alligevel melde mig til det der kursus om vredeskontrol?

Mit råd til dig er derfor: Se dig selvfølgelig for – og skulle andre trafikanters ignorance genere eller true dig eller dine – så prøv at holde det inde, selvom det kan være hamrende svært. Det er ikke det værd – du kan møde den forkerte, på det forkerte tidspunkt, der lader næverne og ikke munden tale. Og hvem gider at have ret – liggende på skadestuen?
Den tid er forbi, hvor konen eller kæresten efter at have hørt historien, siger: “Din svækling, hvorfor tog du dig ikke sammen, og viste dig som ‘en rigtig mand’. I dag får du nærmere en belæring om ikke i fremtiden, at sætte dig i den slags situationer: Tænk på børnene og mig! Det var ihvertfald hvad jeg oplevede, og det var nok alligevel ikke så dumt.

(Bragt efter lettere redigering i Frederiksberg Bladet d. 7. august 2007)

Har du selv oplevet ‘vejvrede’, eller har du noget at fortælle om emnet så skriv løs.

Se interviewundersøgelsen her: Danmarks Statistik – interviewundersøgelse
Se analysen her: Analyse af trafikkultur

0 tanker om "Vrede i trafikken – om en personlig hændelse"

  1. Tja hvad kan man lære af det.

    Du kunne for det første lade være med at provokere den aggressive bilist, det siger sig selv, specielt med de forhold som er her til lands, hvor hverken lov eller orden hersker, trods en gigantisk skattebillit som blandt andet dit parti går indfor.

    Jeg antager det er pågrænsen af det dobbeltmoralske (på højde med Jeppe Nyboe fra D(D)R) at du råber op overfor en privat traffikant, når det parti du er medlem af offentlig har tilkendegivet støtte til de autonome (lovbryderne) på Jagtvej.

  2. Kun enig i at det ikke er så fedt at ligge på hospitalet og have ret, omvendt skal man da heller ikke bare stå med hatten i hånden overfor hidsigpropper i trafikken.

    Jeg har også oplevet et par situationer og tænker altid bagefter på hvordan man skulle have reageret. Hvad siger man når en situation opstår pludseligt ?

    Jeg er nok tilbøjelig til at reagere som du gjorde, men synes ikke det er rigtigt og prøver at lave det om i fremtiden.

    Jeg vil opfordre dig til at tænke situationen igennem et par gange og finde den bedste løsning.

    Som bagklog synes jeg da roligt du kunne have råbt om han ikke skulle holde øjnene på vejen, da han stod udenfor bilen….er det ikke fair nok ? Og havd vil han svare ?

    Kommer han løbende imod dig kan du jo bare sætte farten op.
    Spørger han om du skal have en på hovedet kan du jo bare høfligt takke nej og spørge hvorfor ?

    Der hvor jeg vil hen er at hvis billister tror de ejer det hele uden modspil kan det jo også gå ud over nogen…..hvis jeg var dig ville jeg være gal på ham uden dårlig samvittighed overhovedet.
    Prøv at vende den om og tænk på følgende alternativer:

    Han kunne have kørt dig ned og du kunne have fået varige mén som brækket ryg, kraniebrud, lårbensbrud, død eller andre mindre alvorlige, men permanente mén – masser af muligheder(hvor fedt ville det være for eks. din dreng at skulle spille fodbold med faderen der måske har en brækket ryg).
    Skælder du ham ud risikerer du måske et blåt øje og at anmelde ham efterfølgende.

    Jeg har absolut intet til overs for spritbillister eller hidsige traffikanter, de tager chancer på andres bekostning og det er ekstremt usympatisk og noget men gerne må reagere på og blive gal over, ikke for at imponere kæresten, men ganske enkelt fordi de er idioter der bør få at vide at de ikke er konger i traffikken og som bør stoppes.

  3. Hej sdfh – tak for din kommentar. Tro mig – jeg har gjort mig overvejelser om ‘den rigtige reaktion’ – for hvis der aldrig er nogen der åbner munden, får en person der kører ringe/hensynsløst det måske aldrig at vide! I langt de fleste tilfælde vil et blik eller rolig håndgestus, være nok til at få en bilist til at opfatte, at vedkommende ikke så sig ordentligt for.

    Men jeg mener stadig, at man skal være meget varsom med at råbe op i trafikken. Ting opfattes forskelligt, og nogen vil blot bruge det som undskyldning for at vende vreden mod dig selv.

    Og til slut: Fordi man slap for at blive kørt ned, er der jo ikke grund til at udsætte sig selv for yderligere problemer – og det var ligesom det der i sidste ende var min pointe.

    Vh. Balder

Skriv et svar til sdfh Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *