Er det sådan vi taler om fædre og barsel?

Så i dag en artikel (reelt et udpluk) på kvinder.bt.dk om pseudotvillinger (som jeg selv har et par af – pige 2 år/dreng 7.mdr). Her omtaltes der noget forskning om emnet, som jeg i grunden finder uunderbygget. Pseudotvillinger kan give udfordringer der skal imødegåes klogt, men det kan samtlige andre søskendeforhold også.
Helle Birkholm-Buch, indehaver og terapeut i Familie-Terapi.info får lidt reklame, men det er mindst af alt hendes unuancerede problematisering (det er muligt at hun i andre sammenhænge/hele artikler kan få andre aspekter med) af pseudotvillinger der giver mig lyst til at kommentere, men snarere hendes måde at omtale faderens rolle på. Om det at det ældste barn stadig er meget lille (op til 18 mdr.) når den lille nye kommer siger hun: “Bare det at undvære mor i mere end 24 timer opleves som meget voldsomt for så lille et barn.”

Her indtænkes far ikke som en naturlig deltager og aflaster. Og mon ikke de fleste børn mellem 9 og 18 mdr. kan klare sig med far i 24 timer? Ja, jeg finder altså udtalelsen tåbelig, og nedvurderende.

Når det drejer sig om barsel spørger hun: “Har faderen måske mulighed for at tage barselsorlov og bruge tid sammen med den ældste?” Underforstået – faderen kan naturligvis ikke bruges primært til den mindste, som jo også har brug for anden omsorg end amning, og en del amning slutter jo i dag mellem 4. og 6. måned., og herefter står der erstatning mm. på menuen.

Far og barsel er sprogligt noget der stilles spørgsmålstegn ved, og her rør vi ved kernen af problemet. Lovene præger vores måde, at tale om tingene på. Dette skal ændres – i SF vil vi have øremærket tre måneders barsel til fædrene.
På Island er øremærkningen en realitet, og det har ifølge en ny evaluering medført, at fædrene i snit holder 97 dages barsel. Til sammenligning holdt danske fædre til børn født i 2004 kun 18 dage ud af 290!

Så kan vi sammen tale om tingene på en mere nuanceret facon – og foruden at det vil være til gavn for børnene, fædrene, kvindernes karrieremuligheder og pension, samfundsøkonomien, og som det statistisk er påvist i Sverige, oven i købet vil mindske antallet af skilsmisser – så vil flere kvinder også fremover se barselsåret som værende ‘vores barsel’ og ikke blot ‘min barsel’. Og mænd der stadig er præget af en forkvaklet forestilling om at barsel og bleskift er for kvinder, vil kunne få skubbet til dette samfundsmæssige stillbillede.