Den svenske prostitution rykker til Danmark

BalderSF 047Svenske Aftonbladet bragte i går en artikel om, hvordan den svenske lovgivning som gør det strafbart at købe sex hos prostituerede, nu betyder at både kvindelige svenske sexsælgere og mandlige svenske købere nu tager turen over Sundet for at sælge og købe sex.

Hvis der stadig er nogen der er i tvivl om effekten af den svenske model, bør disse oplysninger være medvirkende til at tegne et billede af et land som på ansvarlig vis har taget hånd om en ubehagelig problematik, hvor det ene køn i bund og grund udnytter det andet. At handelen flytter sig er et vigtigt tegn på lovens virkning.

I Sverige er antallet af gade-sexsælgere faldet drastisk – antallet af mænd der køber sex er faldet, og nyrekrutteringen af kvinder til prostitution er bremset: Se dokumentation her.

Derudover er der samstemmende meldinger om at menneskehandelen bevæger sig uden om Sverige som er blevet til ‘No go-territory’.

Læs SF’s prostitutionspolitik som jeg var medskribent på her: Køb af sex skal kriminaliseres