Tillykke med bronzemedaljerne til håndboldherrerne

c836c831a27706e79d9bb421701270f1Imponerende indsats i Tyskland. Tænk at vinde bronze med et hold der stadig kan forbedre sig. De skal simpelthen bare med til OL. Og angående Ulrik Wilbeks trænerevner – jeg har dyb respekt for især hans mandskabspleje-egenskaber. Da han tog skiftet fra kvinde- til herrehåndbold havde jeg en lille tvivl om, hvorvidt han kunne magte begge slags håndboldverdener. Det kunne han på flotteste vis, og han er for mig at se hovedårsagen til at Danmark i dag opnåede det flotteste herrehåndbolds-resultat i 40 år.

Hvor er det dejligt at få lov til at se hvor fantastisk interessant håndbold kan være, og derudover er det altså en fornøjelse at opleve jordnære, ukrukkede og sympatiske sportsstjerner på det danske landshold. De er på alle måder værdige ambassadører for både sport og nation.