Første kioskbasker til Nyhedsavisen

NyhedsavisenKlokken har lige passeret midnat, og vi kan altså sige goddag og tillykke med fødslen til endnu en danske gratisavis – Nyhedsavisen. Jeg har ligesom så mange andre set frem til deres indmarch, og det bliver særdeles spændende at se om jeg på Frederiksberg får den i postkassen, eller skal på gaden efter det første nummer.

Får vi en udfordrende og pluralistisk gratisavis er det værd at glædes over. Journalistiske udfordringer til det etablerede parnas er et gode. Som det skete i Dagens korte levetid, har den slags en synergieffekt der kan tvinge andre blade til at skærpe koncentrationen, og (igen) koncentrere sig om at være den fjerde statsmagt, og ikke partipolitiske skødehunde. Den alt for tætte parti-reklamation der ligger i de danske aviser, og det enorme borgerlige overtag, vil muligvis blive tydeliggjort. Især lokalaviserne er af borgerlig observans – se hvor pengene kommer fra – og du vil finde redaktørens grundobservans – og i sidste ende en skæv journalistisk linje.

Nyhedsavisen ligger tilsyneladende for med en historie om Dansk Folkepartis Ungdom der har konkurreret om at ydmyge Muhammed. Den sidder lige i skabet, og er måske nok en debuthistorie man ikke kan forvente sig bedre. Når jeg har læst første nummer, vil jeg her give mine holdninger tilkende. Godnat og læs godt.