Victor D. Hanson – når historikere fører politik og sælger kopper

Victor Davis HansonI Danmark er historikere der politiserer ikke så hyppige, men i USA oplever man en helt anden udgave af ‘udadvendt forskning’. Victor Davis Hanson er i udgangspunktet antik-historiker, og det er da også her jeg har stiftet bekendtskab med ham, men med en udvikling henimod generel krigs-historie og USA’s kamp mod terrorisme.

Han er ifølge Wikipedias opslag om ham medlem af det demokratiske parti, men tilsyneladende fortaler for Bushs udenrigspolitik, og som det så efterhånden er vanen derovre, involveret i regerings-nedsatte tænketanke, hvor hovedsvarene nok er delvist givet på forhånd, men hvor professor-legitimering er en væsentlig del af kulturkampen (og ja, Brian Arthurs kulturkanon er i samme boldgade, men i mindre målestok). Han kan nok med rette siges at rumme traditionelle neokonservative værdier, såsom at han er stærkt pro-israelsk, og nok har gode forbindelser til Høgene i Bush-administrationen (Rice, Rumsfeld, Wolfowitz, Cheney, Libby)

Victor Hanson er en dygtig, og derfor farlig agitator for ‘den amerikanske metode’ til, at skabe demokrati i andre lande. Se fx dette svar til en arrig læser. Og som man vil kunne se i følgende esay om “et hyklerisk teflon-Europa”, (hvor Hanson da har enkelte gode pointer) plæderer han unuanceret for USA’a militaristiske sikkerhedspolitik. Derudover forsøges kritik af Guantanamo gendrevet via argumentet: Europa kunne ikke engang holde Milosovic og Babic i live i Haag – hvorimod ingen (tilsyneladende) er døde i Guantanamo!Kaffekrus med Victor Davis Hanson-logo

Skulle du have have lyst til at vise din opbakning til Victor D. Hanson, kan dette gøres ved simpelthen at drikke af en kop med hans logo eller gå i en af hans t-shirts. Ja, merchandise-butikken er sat i topgear, og her kan man så vælge at få kvalme, eller bifalde en anderledes tilgang til universitets-arbejde. Jeg vælger det første, og bemærker at jeg glæder mig over at historikerstanden i Danmark (med få undtagelser) ikke misbruger deres titler i økonomisk eller politisk øjemed. Forskningens uafhængighed er nemlig ikke en selvfølge, men skal konstant beskyttes. Fogh-regeringens Koldkrigs-korstog og placeringen af næste store undersøgelse på Forsvarsakademiet er et tydeligt eksempel til afskrækkelse.