Søren Pind og de tre forsøg

Af en journalist på Urban blev jeg stillet følgende spørgsmål:

1. Venstres Søren Pind, KBH, har foreslået, at indvandrere ved
gentagelse af kriminalitet tre gange skal smides ud af landet. Støtter du det
forslag?

2. Hvorfor/hvorfor ikke?

Hertil svarede jeg:
Jeg er imod Søren Pinds forslag.

For det første vil det være en falliterklæring uden sidestykke, at smide folk ud af landet som måske har levet her hele deres liv, og på mange måder har deres primære tilknytning til Danmark, men af forskellige årsager ikke er blevet danske statsborgere. Kriminelle indvandrere kan med rette ikke kaldes velintegrerede, men eftersom det tildels også er et resultat af Danmarks mangelfulde evne til, at integrere og modtage folk på en sådan vis, at de tror på at dette land er glade for den multikulturalitet som de kan bibringe – da må vi som nation også tage det på vores skuldre. Sociale problemer kan man ikke bare sende videre til andre nationer, der intet ansvar har haft for, at det er kommet så vidt.

For det andet er det Søren Pinds teori, at man kan piske folk til at indordne sig. Som en del af hans forslag står der, at man efter anden forseelse skal kunne trække personen eller familien i kontanthjælp. Som om de ikke havde problemer nok i forvejen! Dette vil blot forværre situationen, idet dårlig økonomi mindsker muligheden for at blive integreret, og evt. også betyder, at kun fortsat kriminalitet kan få familien til at holde sig oven vande.

For det tredje er forslaget livsfarligt for andre borgere. Al kriminalitetsteori og erfaring fra især USA, fortæller at mennesker der står på randen til udvisning eller dødsstraf, kaster alle menneskelige overvejelser over bord, idet de nu intet har at miste. Dette kan fx i forbindelse med et røveri koste tab af menneskeliv. Søren Pind vil vise sin konsekvente næve, men den kan som en boomerang ende med at ramme, dig, mig eller ham selv.